Kategoriarkiv: På besøg

En anden slags have

En anden slags have

 

I går var jeg til fødselsdagbrunch hos fantastiske mennesker, som bor i fantastiske omgivelser. Jeg er vild med deres stil, og den passer så godt til dem. Den kan bedst beskrives som shabby chic, og selvom alt ser tilfældigt ud, så ved jeg, at intet er overladt til tilfældighederne.

En anden slags have

 

Haven er så smuk, gammel og tæt, høj og med mange franske indslag. Jeg har prøvet at gøre noget af det, som udleves så gennemført i denne have. Har ladet en rose vokse vildt op i træerne, men det så bare rodet ud i min have. Her er det charmerende og yndigt, når drivhuset og pavillonen er overgroet, og man skal ind i dette vildnis for at se perlerne.

En anden slags have

Jeg er så tiltrukket af denne form for have, men får knopper, hvis ikke alt står skarpt og snorlige i min egen have.

Men for pokker en oplevelse det var igen at gå på opdagelse i denne skønne have, hvor intet står snorlige.

En anden slags have

På besøg hos Anne Karrebæk

Besøg hos Anne Karrebæk

I weekenden var jeg på besøg hos kunstneren Anne Karrebæk. Vi har kendt hinanden i mange år gennem en fælles veninde, og jeg har købt flere af Annes malerier.

Anne spænder meget vidt i sine malerier. Selv har jeg hendes meget store og  meget farverige billeder, og der går ikke en dag, uden jeg nyder dem.

Besøg hos Anne Karrebæk

Anne maler nu fra sit sommerhus på Sjællands nordkyst, og det afspejler sig naturligvis i hendes charmerende malerier, hvor naturen spiller en stor rolle, om det er blå/grønne havbilleder eller efterårsbilleder med naturens smukke eftersløv. Men Anne maler også stadig de store farvespækkede malerier og portrætter, hvor hun fanger mennesket med det, der synes som ganske få strøg.

Det var dejligt at se Annes malerier igen og se de omgivelser, som de bliver til i.  Jeg faldt selv for denne sødeste lille rødkælk.

Besøg hos Anne Karrbæk

Clematis på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

Her i ugerne efter ser jeg stadig rapporter og artikler fra Chelsea Flower Show 2015. Med den inspiration tager jeg et af de temaer op, som var så smukt i 2011.

Chelsea Flower Show

Jeg har i tidens løb prøvet at plante clematis flere gange uden held. På Chelsea Flower Show 2011 så jeg så mange fantastiske clematis i overdådige mængder, fantastiske former og farver, det var ganske overvældende.

Chelsea Flower ShowChelsea Flower ShowChelsea Flower ShowChelsea Flower Show

Jeg noterede mig ikke navnene, selvom det havde været ganske let. Der var navneskilte på alle planter. Men oplevelsen fik mig til at tage hjem og studere clematis nærmere. Der er voldsomt mange forskellige typer, og nogle skal passes helt specielt med saksen.

Til mine hvide roser ville jeg gerne have en lysende blå clematis. Plantet sammen med rosen, som Susse Vold foreskriver det. Og det lykkedes faktisk at finde en, som jeg har stor succes med. Endnu er den ikke i blomst, men den skyder igen i år rigtigt godt. Prince Charles hedder den, og jeg er meget glad for den. Den skal ikke klippes hverandet år for at klare sig, jeg holder den blot ved lige, klipper det tørre af, og så klarer den selv resten.

Chelsea Flower Show

Havetilbehør på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

Chelsea Flower Show er ikke bare blomster. Det er naturligvis også udstyr til haven af forskellig slags. Chaiselongen på ovenstående foto er ret sej, den er lavet i sten. Jeg har engang sagt, at jeg skal være stenhugger på mine gamle dage. Overliggeren er sat højt med denne inspiration!

Chelsea Flower Show

Englænderne har mange rigtigt lækre ting til haven. Plantebordet her var bare et produkt af en hel serie.

Men allermest ville jeg gerne have taget et fuglehus med hjem. De er da bare skønne!

Chelsea Flower Show

Inspiration på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

For ni år siden fik jeg en lyserød Korea kornel, som det tog mig lidt tid at finde ud af at passe. Jeg var klar over, at den stå et sted med læ, men den skal også have sur jord.  Da jeg endelig havde fundet ud af det, kvitterede den med de smukkeste blomster i overdådighed.

På Chelsea Flower Show i 2011 opdagede jeg så en med hvide blomster. Den var faktisk i mange udstillinger, som om den var en af årets trends. Jeg har ønsket mig en siden, og sidste år fik jeg så en i fødselsdagsgave. Nedenfor ses en af dem i London. Jeg skal vende tilbage senere på året med min egen i fuld blomst.
IMG_1388

Chelsea Flower Show

Chelsea Flower Show Chelsea Flower Show 2015 er i denne uge, og jeg drømmer mig derfor tilbage til 2011, hvor jeg var til stede den sidste dag. Det er en fantastisk oplvelse, når man er haveinteresseret, og jeg har meget gerne villet tilbage. For man bliver aldrig mæt af smukke blomsteropstillinger. Chelsea Flower ShowMan skal have godt fodtøj på til dette show, for man går temmeligt meget. Der er rigtigt mange mennesker, så det anbefales at komme tidligt. Der er heldigvis kun et begrænset antal dagsbilletter, og derfor er de meget eftertragtede.Chelsea Flower ShowMidt i vrimlen så jeg pludselig et velkendt ansigt, og det var der rigtigt mange,  der gjorde. Haveguruen over dem alle, Allan Titchmarsch dukkede op med mikrofon og BBC fotografer. Det var stort!

Selfien var endnu ikke opfundet, men der var mange, der blev fotograferet med ham. Jeg nøjedes med at tage fotos.Chelsea Flower ShowFør lukketid blev der meget travlt omkring os, og der gik nogen tid, inden vi fandt ud af årsagen. På sidstedagen, lørdagen, sælger mange udstillere ud af deres udstillinger. Derfor fik vi også travlt. Chelsea Flower ShowDesværre var der køer ved de udstillinger, vi var mest interesseret i. Så lærte vi det.Chelsea Flower ShowDet var sjovt at se, hvordan folk handlede og slæbte ting med hjem.

Et brus af farver

Et brus af farver

Forleden måtte jeg lige ind til Hanne Høgholt for at se udvalget i butikken. Et brus af farver slog imod mig, da jeg kom ind.

Et brus af farver

Der er altid noget skønt at se på, når man kommer ind i Hannes butik, og Når der er rosenfestival, er det helt overdådigt.

Et brus af farver

Det er svært at lade være med at bruge en masse penge på store buketter af roser i blandede farver. De er fantastisk smukke!

Hanne har også andet, der frister. Jeg har totalt forelsket mig i en stor gammel kommode, hun har stående i indgangspartiet.

Et brus af farver

Og er man til indretning a la Nyborg Slot, så har Hanne de helt rigtige stole. Se herlighederne hos Hanne Høgholt, Jernbanegade 14, Frederikssund.

Et brus af farver

Lokomotivværkstedet

Lokomotivværkstedet

I sidste uge var jeg på en lukket møbelmesse Trends & Tradition i Lokomotivværkstedet i København. Da jeg kørte ind i området, gik det igen op for mig, hvor fantastiske områder, vi har i København, og desværre også hvor lidt jeg kender til dem.

Dette interessante sted er som skabt til møbler og design, og det er da også et af de nyere udstillings- og eventsteder. Perfekt også til den store firmafest.

Lokomotivværkstedet

Jeg blev fuldstændig forelsket på messen. Jeg har dyrket en del møbler i min tid, men aldrig har jeg set så smukt et skrivebord. Håndarbejde fra Tyskland. To unge mænd, der har fintunet træ og ganske lidt stål til mindste detalje. Dette bord er i amerikansk valnød, og detaljerne skal ses, mærkes, for at man helt kan opfatte, hvor lækkert det er.

Lokomotivværkstedet

 

Floors Castle planteskole


IMG_4352

I disse grå og somme tider hvide dage er det dejligt at drømme sig tilbage til et besøg på en fantastisk planteskole i det allernordligste England. Det var da også under en ferie i Skotland, at jeg besøgte Floors Castle planteskole. Planteskolen er en af de indtægtskilder, som slottet har.

IMG_4339

Planteskolen er bygget op om den store walled garden, den typiske engelske have bag mur. Det giver en læ og en varm frodighed, som er så tiltrækkende. Bag murene er der foruden den skønne have og plantecenteret også en cafe og en legeplads og en køkkenhave.

IMG_4338

Det er endvidere muligt at komme langt videre omkring på spadsereture i slottets park.

IMG_4355

Vi nøjedes med at gå en tur i haven ved plantecenteret, og det var i sig selv en kæmpe oplevelse.

IMG_4340

Havens prydbede er bygget op i afstemte farver.

IMG_4342

 

Især de blå bede var ved at få mig til at miste vejret.

IMG_4346

De forskellige afdelinger blev delt op af stier, og der var på grund af havens størrelse naturligvis også kryds af stier. Her stod bænke, så man kunne sætte sig og nyde blomsterfloret.

IMG_4351IMG_4350

Havde jeg været i min egen bil, var den blevet fyldt til bristepunktet af spændende planter og udstyr til fodring af havens fugle. Englænderne gør nemlig ikke noget til haven middelmådigt, så udvalget var både dybt og bredt. Jeg kan varmt anbefale et besøg, hvis man skulle komme på de kanter.

Nye udfordringer

image

For for nylig talte jeg med en veninde, der er en meget dygtig bundtmager. Jeg fortalte, at det var meget længe siden, jeg sidst har syet andet end gardiner, duge, puder, sengetæpper og andet stort. Jeg fortalte også, at jeg ikke længere troede, at jeg ville være i stand til at sy noget mindre.

Hun sagde, at det da lå i fingrene, og at jeg bare skulle i gang. Den tyggede jeg over i nogen tid, men interessen var begyndt at komme op til overfladen igen. Og da jeg skal bruge en kjole til en festlig lejlighed, begyndte jeg da at tænke i spændende stoffer og mønstre. Findes Burda stadig og i den dur.

Pludselig så jeg en kjole for mig, som jeg første gang, jeg så et billede af den, tænkte, at det var dog en fantastisk ide: Margerethe Vestagers lange festkjole i brunlige nuancer med minkvinger. Minkvinger! Sådan nogle kunne jeg tænke mig at få på min lille sorte kjole, som jeg har haft på til så mange lejligheder før.

Afsted til min kære veninde, som stadig troede så meget på mig, at hun lod mig sy mine vinger selv. Hun satte mig i gang for hvert nyt trin og sagde ok, når jeg spurgte, om jeg var på rette vej, og var der til vejledning, hvilket selvfølgelig gav ro på hos mig, som i den grad havde fået en udfordring.

Jeg synes, at resultatet er blevet godt, og jeg glæder mig meget til at afprøve kjolen i rette omgivelser.

Tusind tak for din tillid og tålmodighed, søde Hanne, og tak for en skøn oplevelse at få lov at arbejde med dig!

Der er også en morale: det er vigtigt at komme ud af comfort zonen af og til. Man lærer så meget!