Jeg holder uendeligt meget af en sprød efterårsmorgen som i dag. Lyset er helt specielt og falder smukt afhængigt af retning, buske og træer.
Nattens fugt hænger overalt, indtil solen får den til at fordampe, det er smukt.
I går blev morgenturen lidt anderledes, idet vi på matriklen fik besøg fra oven. Jeg opdagede den før hundene, efter at have forsøgt at lokalisere lyden og finde ud af, hvorfra lyden kom. Det var ikke en nabo, der var tidligt på skovarbejde, men derimod en hissen fra en ballon. Som forventet fik begge hunde hysteriske anfald, de kan ikke fordrage luftballoner.
Vi fulgte den i nogen tid, indtil den endte med at lande på hjørnet af marken ved vejen. Det var en ung kvinde, der var på morgentur. Det var spændende for en gangs skyld at se nærmere på en luftballon.