Det er så yndigt

image

Da vi flyttede på landet for 15 år siden, besluttede min svigerfar sig for, at jeg skulle have det gamle stel med guldkanter, Frijsenborg. Jeg er vild med ting med historie, og især er jeg vild med noget, der kan bruges til noget.

Nu er et guldrandet stel, som man passer godt på, ikke just noget, der kommer på bordet hver dag. Det kan jo ikke vaskes op i maskinen. Men det er skønt at se på, og jeg glæder mig ofte over det.

Selv købte jeg kridhvide Hank tallerkener fra B&G, da jeg begyndte at samle på et stel. For det gjorde man i mine unge dage. Det er da også fint, men det er lidt kedeligt.

Om det er sammenligningen mellem det kridhvide og svigerfars stel, der har gjort det, ved jeg ikke. Men nu har de blomstrede og guldrande kopper, fade og tallerkener slået mig omkuld. I genbrugsbutikker og på loppemarkeder finder jeg mig selv helt fjern og hyperventilerende foran disse yndige ting.

I går var jeg lige ved at købe et par blomstrede kaffekander, indtil jeg nev mig i armen og kom op til overfladen.

image

Så jeg nøjedes med et sødt fad med brudt kant. Så yndigt!

image

Jeg har dog købt nogle få med guldkant i tidens løb i min søgen efter tallerkener, der passer sammen til kagefade. Normalt vil jeg ikke sige, at cremefarvet porcelæn med brune blomster lyder yndigt, men jeg synes faktisk, at de er rigtigt søde i de rette omgivelser.

Nye udfordringer

image

For for nylig talte jeg med en veninde, der er en meget dygtig bundtmager. Jeg fortalte, at det var meget længe siden, jeg sidst har syet andet end gardiner, duge, puder, sengetæpper og andet stort. Jeg fortalte også, at jeg ikke længere troede, at jeg ville være i stand til at sy noget mindre.

Hun sagde, at det da lå i fingrene, og at jeg bare skulle i gang. Den tyggede jeg over i nogen tid, men interessen var begyndt at komme op til overfladen igen. Og da jeg skal bruge en kjole til en festlig lejlighed, begyndte jeg da at tænke i spændende stoffer og mønstre. Findes Burda stadig og i den dur.

Pludselig så jeg en kjole for mig, som jeg første gang, jeg så et billede af den, tænkte, at det var dog en fantastisk ide: Margerethe Vestagers lange festkjole i brunlige nuancer med minkvinger. Minkvinger! Sådan nogle kunne jeg tænke mig at få på min lille sorte kjole, som jeg har haft på til så mange lejligheder før.

Afsted til min kære veninde, som stadig troede så meget på mig, at hun lod mig sy mine vinger selv. Hun satte mig i gang for hvert nyt trin og sagde ok, når jeg spurgte, om jeg var på rette vej, og var der til vejledning, hvilket selvfølgelig gav ro på hos mig, som i den grad havde fået en udfordring.

Jeg synes, at resultatet er blevet godt, og jeg glæder mig meget til at afprøve kjolen i rette omgivelser.

Tusind tak for din tillid og tålmodighed, søde Hanne, og tak for en skøn oplevelse at få lov at arbejde med dig!

Der er også en morale: det er vigtigt at komme ud af comfort zonen af og til. Man lærer så meget!

En pludselig indskydelse

image

Når man er alene hjemme, kan man godt få en pludselig indskydelse kl 22:15 en lørdag aften. En uimodståelig trang til en sort bakke på spisebordet i køkkenet! Det var det, jeg fik i lørdags.

Nu har der i månedsvis været en metalbakke med diverse julepynt, og efterjulepynt, så nu kunne det være nok.

Heldigvis havde jeg en prøve på Annie Sloans Chalk Paint i farven Graphite stående, og det er så tæt på sort, det kan blive. Jeg havde også en gammel bakke, som oprindeligt var koboltblå, altså var den fra firserne engang. Den har været malet før, og nu kom den så under kærlig behandling lørdag aften. Frem med lidt gamle aviser og i gang. Det sviner nemlig heller ikke så meget som konventionel maling.

image

Chalk Paint er så let at have med at gøre. Det er let at male med, det tørrer enormt hurtigt, og så får det en lækker overflade. Med lidt hvidt voks, ingen slibning denne gang, eller ingen slibning endnu, og vupti, fristes jeg til at sige, så har jeg en ny bakke.

image

Jeg er meget tilfreds med resultatet.

Home alone

image

Jeg stod i supermarkedet ved kassen i fredags og klukkede for mig selv. Avocado, ananas, rød spidskål, granatæble, tre stykker smørrebrød, en stor flaske froosh smoothie, P tærter og Amar stænger! Ja, det er mine lækre indkøb til en weekend alene hjemme.

Og så var der æg og ost i køleskabet, hvilket er alt, jeg behøver til en lækker, lækker omelet.

image

Slå 3 æg ud i en skål, rør dem sammen med en gaffel og tilsæt peber.

Varm lidt olivenolie i en lille pande og hæld æggemassen i. Lad den stå bare et halvt minut og rør så i det, så det slipper panden hele tiden.

image

På et tidspunkt er massen efterhånden så fast, at den skal fordeles over hele panden i et ensartet lag. Massen er stadig meget fugtig.

image

Lad lad nu massen stå et øjeblik og læg ca 75 g ost i tern på. Med 2 paletknive er det nu muligt at folde omeletten over i halv størrelse.

image

Der skrues lidt ned for varmen, og når osten er ved at smelte, vendes omeletten om og steger lidt videre på den anden side.

Når den er gylden på begge sider serveres den, som den er, med lidt salat, eller med lidt skinke helt efter eget ønske. Den er let og saftig, meget lækker. Velbekomme!

image

Orkideer i fuldt flor

image

 

Nogle mennesker har rigtigt mange forskellige potteplanter i deres hjem, og hos nogen er der en masse forskellige i vindueskarmene.

Sådan er det ikke her. Vi har masser af blomster, masser af vindueskarme, men der er stort set kun en slags blomster, de fantastiske orkideer.

Vores hus ligger placeret nord – syd med de mange vinduer. Mod syd kan jeg ikke have blomster om sommeren, solen er simpelthen for varm.  Derfor er her slet ikke blomster.

Til gengæld er vinduerne mod nord perfekte til orkideer. Og fordelingen i vores mange rum er således, at de orkideer, der ikke blomstrer, de kommer til de rum, vi ikke så ofte kommer i. Så kommer jeg til at glemme dem lidt med vandet, og så knokler de for at overleve og sætter nye skud. Det har jeg stor succes med.

I et tidligere job kom der en gartner og sørgede for, at receptionen og andre rum havde smukke blomsterdekorationer. Ofte var der orkideer i. Når de blomstrede af, blev de smidt ud. Jeg fik en aftale med garneren, og ofte havde jeg disse afblomstrede orkideer med hjem.

En sådan står nu i køkkenvinduet mod øst, også en god retning for orkideer. Den har nu blomstret de seneste 3 måneder, og nye skud er klar.  Så der kommer sikkert flere stængler på denne allerede overdådige blomst.

Der er forår i luften under broen

image

 

Det ligner ikke lige forår med alle de brune nuancer. Men når man kender mine rosmarinpotter, så ved man, at de på dette tidspunkt for længst har sagt farvel til det grønne. De står ganske vist i læ under gangbroen til bagdøren sammen med alle hortensiaerne, men normalt er det ikke, at de skyder med grønt.  Zinkbaljerne med lavendler er også fuld af skud, og i den store flade potte skyder hyacinter og andre forårsbebudere frem.

image

Også salvien er begyndt at skyde. Den havde jeg som forsøg klippet helt ned.  Det er spændende, om det holder. Men indtil videre er det hyggeligt at følge med i udviklingen.

image

En voldsom weekend

image

Weekenden har budt på ret voldsomt vejr over landet, og her i Frederikssund var der naturligvis meget travlt på grund af de meget voldsomme oplevelser mange havde ved stormen i december 2013.

Heldigvis blev det knapt så voldsomt, men det var hårdt at gå ude i vejret. Men den gamle ruhår skal jo luftes, så det blev til de sædvanlige ture. Jeg opdagede i haven, at vintergækkerne er kommet frem. Erantis er kun lige begyndt at vise de grønne blade. Smukt er det, når disse forårsbebudere kigger frem.

image image

Smuk var også nogle grangrene på rækken af store graner forenden af haven. Jeg har altid syntes, at  lav er smukt, men det er nyt, at det gror på granerne.

Stor flagspætte

image

 

Endelig lykkedes det! Altså at få et foto at den store flagspætte, som frekventerer haven i denne tid.

Og det blev ikke et godt foto, men det var så godt, som det kunne blive hængende ind over vasken i rummet ved bagtrappen.

Jeg havde netop set den fare omkring nede i haven ved foderhuset der. Så jeg rendte op på første sal og greb kikkerten. Da var den væk. Heldigvis så jeg den så flyve op mod foderbrættet udenfor vinduet. Væk igen. Indtil jeg opdagede, at det sidste stykke af fedtkuglen, jeg havde lavet af palmin og fuglefrø var faldet på jorden, og at flagspætten sad dernede.  Og det var det, der gjorde det lidt besværligt at tage et billede.

Men jeg er rigtigt glad for, at det lykkedes. Børnebørnene er meget glad for naturen, og de kan godt lide at følge med. Så de skal da også se flagspætten, selvom den ikke er på besøg, når de er her. Selv kunne jeg foruden at tage et foto og en tid blot nyde at se på denne smukke fugl.

De har alle tre været med til at dissekere uglegylp. Det er så skønt, når det går op for dem, at man kan se i dette opkast, om der er fortæret en fugl eller en mus. Glæden i deres stemmer og gløden i øjnene fortæller alt.

Denne flagspætte er for øvrigt en ældre han. Det kan man se på pletten i nakken … har jeg slået op.

Tærte af rester

image

Jeg er vild med grøntsagstærter. Man kan sagtens gå ud og handle ind til de vildeste tærter, men jeg synes, at det er sjovest og mest udfordrende at lave en tærter af de rester, som køleskabet gemmer.

I julen fylder de fleste køleskabet med mange ting, som ikke når at blive brugt. I mit tilfælde havde jeg totalt overdimensioneret behovet for rosenkål, og der var også brugt færre cherrytomater end forudset. Så de blev basis for min tærte i weekenden.

Opskriften er baseret på bladet Sæson, nr 3 2011. Da begyndte jeg at lege med grøntsagerne.

Tærtebunden består af

75 g grahamsmel, 75 g hvedemel og 1/2 tsk salt blandes. 75 g smør lægges heri og skæres i mindre stykker ned i melblandingen.  Det hele smuldres sammen. Dejen samles så hurtigt med en smule vand, jeg sætter hånden under den kolde hane for at samle det nødvendige vand. Normalt vil man så lade dejen stå koldt en times tid, men jeg flader den straks ud i en kvadratisk form på 23 x 23 m. Jeg trykker med håndfladen, fingrene og bagsiden af en spiseske. Herefter lader jeg den stå i køleskabet, mens jeg laver fyldet.

image

Fyldet til tærten varierer jo efter køleskabets indhold, men jeg starter med den flydende del.

Man blander i en skål 3 æg, 100 g feta i tern (jeg køber den hvide ost i blok og skærer selv), salt og peber, 2 dl creme fraiche. Creme fraiche var der ikke i mit køleskab den dag, så jeg hældte i stedet 1 dl sødmælk i.  I massen blandede jeg så de 300 g cherrytomater skåret i halve og så mange rosenkål, som fyldet kunne trække, også skåret i halve.

Tærtebunden skal forbages ca 12 min ved 200 grader. Inden den kommer i ovnen,  prikker jeg den med en gaffel (jeg har prøvet at glemme det, og det gjorde ikke noget. Jeg prikkede den bare efter forbagningen).  Så lægger jeg et stykke bagepapir på den og fylder den op med tørrede gule ærter. Dem købte jeg en gang på tilbud, og de fungerer gang på gang. Hæld dem i en pose, når de er kølet af.

 

image

Når bunden er bagt og kølet en anelse af, hældes fyldet i. Fordel eventuelt de større dele let med en gaffel.

Nu skal der 75 g reven ost over, inden tærten stilles i ovnen. Denne gang havde jeg et stykke Gouda, andre gange er det Danbo, og jeg har også prøvet at strimle skiveost.

Til slut bages tærten ved 200 grader i midten af ovnen i ca 25 min.

Tærten er rigtig god som tilbehør til en rest kød, men jeg har også serveret den som tilbehør til varmtrøget laks.

Velbekomme!

 

Havearbejde i det nye år

image

Juletræet er nu tilbage i naturen. Det var nemlig en udsædvanligt  dejlig dag både nytårsdag og i lørdags, så jeg var første gang på havearbejde om vinteren.

Granen blev klippet i småstykker. Dels som dække for roser, dels som tilskud til den gode jord omkring rhodendendrons.

Da jeg nu alligevel var kommet på havearbejde, benyttede jeg lejligheden til at hive græs op mellem iris, som for øvrigt gror lige så ivrigt som græsset.

image

Gårdspladsen blev revet, og alle bladene kørt i køkkenhaven, som jeg endnu ikke er færdig med at grave. Det ud for dårligt, det indrømmer jeg blankt, men det er ikke hver dag, der er tid og lyst. Heldigvis er vejret så med mig, selvom jorden er noget tung nu, den er blevet så våd.

image

Også i køkkenhaven er der gang i den. Peberroden er ganske vist en af de tidlige planter, men det er nu lige tidligt nok.

image