
Når folk kommer her første gang, siger de ofte, Wow, hvor er her fedt, hvor dejligt at bo herude langt fra alting, sikken stor have, sikken megen plads, sikken udsigt, hvor er det skønt!
Der er også somme tider nogen, der siger, Wow, hvordan har I tid til at gå på arbejde?
Begge parter har ret. Ja, her er voldsomt dejligt at bo, huset er stort, haven er stor, der er langt til naboerne. Og ja, vi er altid på stikkerne, for der er altid noget at lave, når omgivelserne er store og gamle.
I vores tid sammen har vi boet i en gammel lejlighed midt i byen, i et etplanshus, i et toetages parcelhus og så her.
Der er i gen tvivl om, at TO DO listen er vokset over årerne, fra 5 poster til 10 poster, til 25 poster, til 100 poster. Der er hele tiden noget at lave, når man bor på landet.
Det går heller ikke, at hænderne er skruet forkert på. Man skal have en vis proaktiv indstilling til at kaste sig ud i forskellige aktiviteter. For eksempel er jeg ikke på niveau med en udlært murer, men jeg har faktisk fuget 2 badeværelser, og en dag, da andre hænder var optaget, skiftede jeg – ganske vist modvilligt – batteriet på min bil.

Det er så synd, hvis folk flytter på landet, fordi de har et rosenrødt billede på nethinden, hvor der er hængekøjer i æbletræerne og uendelige baner af blomstrede duge. Hvor det, der kan gøres i dag, udsættes til i morgen, fordi vi lige har det så hyggeligt.
Der ER plads til hængekøjer og blomstrede duge, men først når de 32 vinduer er vasket, og køkkenhaven luget, længerne kalket og markerne harvet.