En våd dag

Våd dag

Inden regnen satte ind her ude på marken, var jeg lige en tur i haven og checke status på foråret.  Det overrasker mig hvert år, hvor hurtigt det pludseligt går.

Den hvide rhodendendron er begyndt at springe ud. Den står i flere bede, og det er dejligt, når den begynder at lyse op.

En våd dag

På hver side af terrassen breder både taks og katteurt sig.  Inden længe vil katteurten brede sig, så jorden er dækket af de skønneste lysende blå blomster med en duft, der tiltrækker både bier og katte. Jeg er meget glad for denne sort NEPETA faassenii ‘Mussinii’. Det tager endnu nogle år, før taksene er, som de skal være: store runde kugler. Men det er jo også dejligt at følge udviklingen.

En våd dag

Kanten af terrassen  har krukker, som nu er skiftet ud fra nogle kæmpestore til lidt mindre, som jeg har kræfter til at flytte rundt på. Dertil har jeg fundet de fineste hvide lavendler Hidcote White til en absolut fornuftig pris. Der går ikke lang tid, før krukken er fyldt helt ud af planten. Tidligere havde jeg krukker med buksbom, men blæsten her gjorde dem ikke godt, så de er sat ned i haven nu.

Tilbage på kontoret kan jeg så nyde udsigten indefra, for det blev som lovet af meteorologerne en våd dag.

Det går så stærkt nu

Det går så stærkt nu

Det er utroligt, så stærkt det går nu i haven. Knopper overalt er ved at bryde igennem, og træerne springer ud. Fra den ene uge til den anden, er naturen rundt om os blevet grøn. Selv min pelargonie Dronning Ingrid/Mårbacka, som jeg købte på Fredensborg sidste år, er nu med blomst. Det kan man da kun blive glad i låget af.

Det går stærkt nu

 

I weekenden tog jeg chancen og flyttede en klump pæoner Sarah Bernard. Det er helt utroligt, men det lykkedes faktisk på dette sene tidspunkt. Den tidlige pæon, som er mørkerød, står med de fineste store knopper nu, men det varer endnu en tid, inden den springer ud.

Det går så stærkt nu

Travlhed i køkkenhaven

Travlhed i køkkenhaven

Weekenden bød på travlhed i køkkenhaven. Jeg har hvert forår det dilemma, om jeg skal starte i prydhaven eller i køkkenhaven. I år startede jeg i prydhaven, og så blev jeg forsinket med køkkenhaven. Det opdagede jeg, da jeg så, at de var blomst i nogle af skovjordbærrene, som jeg bruger som bunddække i prydhaven.

Travlhed i køkkenhaven

Efter at have ordnet omkring krydderurter og hindbær gik jeg i gang med oprydningen i jordbærbedet i køkkenhaven. Jeg kan godt nok ikke tillade mig at kalde det et bed. Sidste forår købte jeg 8-10 jordbærplanter og satte dem i en række.  Tænkte, at de kunne få lov at formere sig, så jeg kunne få et bed ud af dem. Jeg fik bare ikke arrangeret dem i bedform.

Det gjorde jeg så i weekenden. Et lille jordbærbedet med 3 rækker a 15 planter. For ca 40 år siden hørte jeg et par bondekoner tale om, hvornår man skulle gøre dette arbejde med jordbærplanter. Det skulle være før 6. august, blev de enige om. Jeg er godt nok tidligt ude!

Jorden i køkkenhaven bliver normalt forårsfræset. Det ser pænt ud på overfladen, og det er lige til at gå i gang med efter en omgang med riven. I efteråret gravede jeg en del af haven igennem. Hårdt arbejde, når man har tung lerjord. Også hårdt arbejde i foråret for det skulle have en omgang med trefork, inden jeg kunne rive det og lægge kartofler, rødløg og pralbønner. Det samme gjorde jeg med jorden til jordbærrene. Nu må tiden vise, om jorden bliver så meget lettere at arbejde med, når den skal passes, og kartoflerne skal graves op.

Forår i Danmark

Forår i Danmark

Jeg bliver helt høj sådan en dag som i går! Jeg simpelthen elsker forår i Danmark. En god veninde, som dengang havde boet i tropiske lande i mange år, kaldte det danske forår for eksotisk. Dengang så jeg ikke på det på den måde. Men jeg forstår fuldt ud, hvad hun mente.

Forår i Danmark

Den gamle ruhår og jeg gik sidst på eftermiddagen vores mellemlange tur langs med åen.  Duften af blomstrende mirabelletræer. Lyset, som falder forskelligt afhængigt af hvilken vej, man går. Solen, der er så skarp, at den næsten får øjnene til at løbe i vand. Det er forår i Danmark.

Forår i Danmark

Da solen så senere gik ned i et prægtigt syn nydt i et vestvendt vindue, var der ikke et øje tørt.

Forår i Danmark

Glæde i det hårde arbejde

Glæde i det hårde arbejde

Det er nu, det hårde arbejde skal lægges i haven og give basis for den store nydelse senere. I min have står alt nærmest brun i brunt, fordi vi har så mange bøgehække.  Men man skal ikke lade sig snyde af det, for bag hækkene er bede, der skal ordnes, roser, der skal klippes, og stier, der skal rives. Men det med stierne venter jeg lige med, til bøgen har smidt sine blade.

Jeg finder det hårde arbejde i haven meget tilfredsstillende. Jeg ved, at mange ikke er enige i det, for de vil hellere sidde og læse en bog i solen. Det er da også dejligt! Men tilfredsstillelsen ved at se, hvordan det skrider frem, og hvordan roserne og lavendlerne skyder ekstra meget, når de er blevet klippet, det fryder! Mine arme og ben er fuld af skrammer, men jeg nåede igennem de ca. 100 roser i weekenden, og  nu kan jeg så se fremad med dem. Især min yndlingsrose på espalier glæder jeg mig meget over. Og jeg glæder mig meget til den blomstrer.

Glæden ved hårdt arbejde

Nu er det forår

Nu er det forår

Jeg er vild med blomster i hvide og grønne nuancer, og lige nu er det muligt at plukke dem i haven. Det gør mig altid så glad at plukke en buket ind. Denne selvforsyning er meget tilfredsstillende.

Nu er det forår

Der er slet ingen tvivl nu, nu er det forår! Jeg har mange roser i haven, og jeg er begyndt at klippe dem. I et af bedene med hvide lave roser og skovjordbærplanter i bunden opdagede jeg et lille hul. Åh nej, ikke mosegrise her også, var min første tanke. Jeg måtte lige mærke efter, og nej, der var ingen gang nede i hullet. Så var det, jeg så den lille Sprunk-formede kalkting, som er en vinbjergsnegls vinterdør på sneglehuset. Så det lille hul var dens vinterhi! Dette er et tegn: nu er det forår! Og med een snegl ude af vinterhiet varer det ikke længe, før der ligger små kalkdøre overalt i haven, og vinbjergsnegle i hobetal marcherer omkring.

Nu er det forår

Det er også blevet forår indenfor, for den grønne dug er kommet på køkkenbordet!

Et brus af farver

Et brus af farver

Forleden måtte jeg lige ind til Hanne Høgholt for at se udvalget i butikken. Et brus af farver slog imod mig, da jeg kom ind.

Et brus af farver

Der er altid noget skønt at se på, når man kommer ind i Hannes butik, og Når der er rosenfestival, er det helt overdådigt.

Et brus af farver

Det er svært at lade være med at bruge en masse penge på store buketter af roser i blandede farver. De er fantastisk smukke!

Hanne har også andet, der frister. Jeg har totalt forelsket mig i en stor gammel kommode, hun har stående i indgangspartiet.

Et brus af farver

Og er man til indretning a la Nyborg Slot, så har Hanne de helt rigtige stole. Se herlighederne hos Hanne Høgholt, Jernbanegade 14, Frederikssund.

Et brus af farver

Det gamle kastanjetræ

Det gamle kastanjetræ

På gårdspmadsen står et af vores meget gamle kastanjetræer. Det er som lille træ for over 100 år siden plantet med pigstensbelægnng omkring.  Efterhånden som træet har vokset sig stort, er pigstenene blevet tvunget op, og nogle af dem er endda vokset sammen med træet i processen. Andre sten tvinges op af træets rødder.

En specielt smuk sten er kommet til syne, og den får lov at blive liggende, nemlig vores hjertesten.

Det gamle kastanjetræ

 

Træet er meget smuk på de fleste årstider, men især nu, hvor det står skarpt mod himlen og knopperne strutter og er parate til at springe ud. I går var ganske vist en lidt trist. Grå og våd dag, men jeg tog disse fotos allerede i forgårs.

En kold forårsdag

En kold forårsdag

Det var da en voldsomt kold forårsdag i går. Den gamle ruhår og jeg udskød den lange tur langs åen så lang tid, vi kunne. Men vi måtte ud i det!

I gen af os blev skuffede. Den gamle uldtot fandt både ænder, der lettede fra åen, og en fasankok, han fik kyset til at lette blot ved at stå stille og stirre på den. Vi fandt også et spændende spor på vores side af åen, og det hjalp også på at gøre det til en god tur.

En kold forårsdag

 

Jeg selv var mere oplivet af de udsprungne mirabelletræer. De er så smukke på denne tid.

En kold forårsdag

Pæoner i massevis

Pæoner i massevisDet er ikke så tydeligt endnu, men jeg har pæoner i massevis i haven. Og når man kender bedet i fuld flor, som jeg gør, så kan man godt fornemme det allerede nu. Som alle planter, der kommer frem nu, står med saft og kraft, og venter blot på mere sol og varme.

De mørkerøde pæoner er de første, der kommer frem. Senere kommer de yndige og kraftigt duftende Sarah Bernard. Jeg glæder mig meget, til det bliver pæontid, pæonen er så absolut min yndlingsblomst, og så er de endda lette at have i haven.

Pæoner i massevis

Pæoner laver kerner i blomsterne, og det skyldes nok dem, at pæonerne somme tider sætter planter ved siden af de gamle.  Tidligere troede man, at pæonfrø kunne holde smerterne ved nye tænder væk. Således havde jeg som baby en halskæde med pæonkerner.