Køkkenhaven ultimo maj

Køkkenhaven ultimo maj

Det ser ud som om, der er styr på køkkenhaven, og det er der! Kartofler, rødløg og bønner er kommet op, og de er blev hyppet. Der er hakket mellem alle rækker.

Køkkenhaven ultimo maj

Jordbærrene, som jeg plantede ud alt for sent, har allerede sat bær. Jeg var optimist, men havde ikke forventet så mange bær på planterne. Jeg glæder mig meget til at se, om det holder ved, eller om fasanerne klipper de grønne bær af, som de plejer. Der skal snarest net over, så ikke solsortene tager de røde bær.

Køkkenhaven ultimo maj

Ribsene tyder også godt. Klaserne hænger tæt og tungt, så ribsgele bliver der også i år.

Køkkenhaven ultimo maj

Rabarberne har jeg høstet af flere gange, og der er stadig masser af dejlige stængler. Den står mellem ribs og solstik i området, hvor også brombær og blommetræ holder til.

Køkkenhaven er et stort arbejde i starten, når der skal plantes, sås og anlægges. Men holder man den ved lige og jævnligt fjerner ukrudt, så er det en fantastisk oplvelse hverdag at gå ud og høste.

Havetilbehør på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

Chelsea Flower Show er ikke bare blomster. Det er naturligvis også udstyr til haven af forskellig slags. Chaiselongen på ovenstående foto er ret sej, den er lavet i sten. Jeg har engang sagt, at jeg skal være stenhugger på mine gamle dage. Overliggeren er sat højt med denne inspiration!

Chelsea Flower Show

Englænderne har mange rigtigt lækre ting til haven. Plantebordet her var bare et produkt af en hel serie.

Men allermest ville jeg gerne have taget et fuglehus med hjem. De er da bare skønne!

Chelsea Flower Show

Inspiration på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

For ni år siden fik jeg en lyserød Korea kornel, som det tog mig lidt tid at finde ud af at passe. Jeg var klar over, at den stå et sted med læ, men den skal også have sur jord.  Da jeg endelig havde fundet ud af det, kvitterede den med de smukkeste blomster i overdådighed.

På Chelsea Flower Show i 2011 opdagede jeg så en med hvide blomster. Den var faktisk i mange udstillinger, som om den var en af årets trends. Jeg har ønsket mig en siden, og sidste år fik jeg så en i fødselsdagsgave. Nedenfor ses en af dem i London. Jeg skal vende tilbage senere på året med min egen i fuld blomst.
IMG_1388

Regnvåd have

Regnvåd have

I aftes gik jeg en tur i haven for lige at følge med udviklingen. Jeg har ikke arbejdet derude i dag, så jeg måtte lige have et overblik. Her i det svenske bed, hvor der er smultron, skovjordbær, i bunden, er der desværre også en del ukrudt. De fleste ville nok pille med fingrene, men her bliver det hakket om med risiko for, at andet også lægger sig.

Jeg nyder også at følge med, og der sker noget nyt hver dag. De første pæoner er nu helt fremme i skoene. Det er altid skønt, og jeg glæder mig til dem alle sammen. Jeg har flyttet lidt om på dem, og når de blomstrer, kan jeg se, hvor meget der ellers skal flyttes.

Regnvåd have

Det store rhodondendronbeden er også en fornøjelse. Den hvide og mine Blue Peter blomstrer nu, og nogle pink er på vej. Det er så skønt, at de skyder fra bunden. De gamle barbenede kommer med så mange dejlige skud, at det nok skal blive et tæt bed med tid. Fortvivl aldrig med rhodendendron.  Man kan flytte dem, selvom de ser rigtigt skidt ud, og de kommer sig som oftest.

Regnvåd have

Chelsea Flower Show

Chelsea Flower Show Chelsea Flower Show 2015 er i denne uge, og jeg drømmer mig derfor tilbage til 2011, hvor jeg var til stede den sidste dag. Det er en fantastisk oplvelse, når man er haveinteresseret, og jeg har meget gerne villet tilbage. For man bliver aldrig mæt af smukke blomsteropstillinger. Chelsea Flower ShowMan skal have godt fodtøj på til dette show, for man går temmeligt meget. Der er rigtigt mange mennesker, så det anbefales at komme tidligt. Der er heldigvis kun et begrænset antal dagsbilletter, og derfor er de meget eftertragtede.Chelsea Flower ShowMidt i vrimlen så jeg pludselig et velkendt ansigt, og det var der rigtigt mange,  der gjorde. Haveguruen over dem alle, Allan Titchmarsch dukkede op med mikrofon og BBC fotografer. Det var stort!

Selfien var endnu ikke opfundet, men der var mange, der blev fotograferet med ham. Jeg nøjedes med at tage fotos.Chelsea Flower ShowFør lukketid blev der meget travlt omkring os, og der gik nogen tid, inden vi fandt ud af årsagen. På sidstedagen, lørdagen, sælger mange udstillere ud af deres udstillinger. Derfor fik vi også travlt. Chelsea Flower ShowDesværre var der køer ved de udstillinger, vi var mest interesseret i. Så lærte vi det.Chelsea Flower ShowDet var sjovt at se, hvordan folk handlede og slæbte ting med hjem.

De store parasoller

De store parasoller

Vi har et par store kastanjetræer ved huset, og hvert eneste år fryder jeg mig, når de folder sig ud. De store blomstrende lys er fantastiske, og de dufter skønt. Det ene træ har grene så langt nede, at vi kan nå at få næsen tæt på.

De store parasoller

Men især holder jeg af træet på gårdspladsen. Lyset ændrer sig både ude og inde, når et stort over 100 år gammelt træ folder sig ud. Det fungerer som en stor parasol for os og som bolig for fugle og dyr.

Det er usigeligt smukt, når det står med blomster.

Voldsomt og smukt vejr

Voldsomt og smukt vejr

Tirsdag aften gik jeg en tur, da det holdt op med at regne. Det var stadig et voldsomt og smukt vejr med masser af blæst og en vild himmel. Det var skønt at blive rusket igennem, jeg var naturligvis iført regnfrakke og gummistøvler.

Voldsomt og smukt vejr

På vej ned ad alleen vendte jeg mig helt tilfældigt, og det var fantastisk at kunne se en regnbue i hele bredden ud over markerne. Den varede ganske kort tid, men jeg nåede at fange den.

Voldsomt og smukt vejr

Manna fra skærmelm

Manna fra skærmelm

Da jeg forleden fik en tur langs åen, stoppede jeg op i barndommens forundring. Jo, det var manna!

Som barn overvejede jeg ikke overhovedet hvilket træ, jeg spiste frugterne fra. På volden i Nyborg som jeg skulle gennem for at kom me i skole, spiste jeg om foråret frugterne af skærmelm. Mine kammerater og jeg kaldte det manna, men til jeg nu slog det op på nettet, troede jeg, at det var noget, vi kaldte det. Men i følge Wikipedia kaldes skærmelmens nødder (!) for manna. Det giver mening, for disse små sprøde blade med en hårdere midte er faktisk nødder, og de har også en nøddeagtig smag. Dem vil jeg putte i salaten de næste dage! Det ny nordiske køkken!

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ er på nippet til at blive lyserødt. Jeg kan dog bedst lide det på denne tid, hvor det ikke er sprunget helt ud, det gør helhedsindtrykket lidt mørkere rosa.

Havens smukkeste træTræet bliver skåret lidt til hvert år, i år har det fået en lidt hårdere omgang, og det står skarpt. Det er en fornøjelse året rundt på grund af faconen, men især om sommeren, hvor det er fantastisk at tage en lur under. Og det er så tæt, at det næsten er lige meget, om det regner. Senere på sæsonen er det de grønne blade, der er dominerende, men man ser dem næsten ikke i øjeblikket.

Opskrift på svenske brød

Opskrift på svenske brødI min barndom tilbragte jeg mange lange somre i Sverige, og på grund af en bager i de svenske venners familie var der altid hjemmebagt brød. Det har jeg ‘lidt’ af siden, for svenske brød smager af sommer og sol for mig.

Jeg følger nogle svenske bloggere, og her har jeg fundet nogle opskrifter, som jeg leger lidt med, blander sammen, etc. Derfor bager jeg nu brød, som for mig smager af Sverige, sol og sommer. Her kommer min opskrift på svenske brød.

1 pk gær

50 g smør

6 dl minimælk

1/2 dl mørk sirup

2 tsk salt

ca 1 kg sigtemel

Lun mælk og smør i en kasserolle. Mens det sker, nulres gæren ud i et fad. Sirup og salt lægges over gæren, som nu nærmest smelter. Rør lidt rundt og hæld den lune mælke-smør blanding over.

Nu kan melet tilsættes. Jeg smider ca 10 dl i og rører med min grydeske. Dernæst tager jeg hænderne i brug, mens jeg tilsætter mel, til det er en god masse at arbejde med. Det skal så hæve tildækket 3/4 time.

image

Dejen deles i 4 stykker, som hver i sær laves rundt og så rulles ud til plader. Få plads til 2 på en bageplade med bagepapir. Med et snapseglas stikkes der hul i midten, og brødene prikkes med en gaffel.

De hæver nu tildækket i 30 min, mens ovnen varmer op til 215 grader.

Dejen hæver ganske godt, selvom sigtemel er ret tungt, og de er luftige efter de 30 min.

Opskrift på svenske brød

De bages nu i 12 min. De bliver pænt brune på grund af indholdet af sirup. De afkøles på pladen eller på en rist. Jeg lægger dem i fryseren, hvert brød i en pose. Efterhånden, som de skal bruges, tager jeg dem ud. De er også gode efter en tur i fryseren.

De skæres ud i stykker som en lagkage. De smager fantastisk bare med smør på, men er også gode med min orangemarmelade eller sammenlagt med pålæg.