Det var da en voldsomt kold forårsdag i går. Den gamle ruhår og jeg udskød den lange tur langs åen så lang tid, vi kunne. Men vi måtte ud i det!
I gen af os blev skuffede. Den gamle uldtot fandt både ænder, der lettede fra åen, og en fasankok, han fik kyset til at lette blot ved at stå stille og stirre på den. Vi fandt også et spændende spor på vores side af åen, og det hjalp også på at gøre det til en god tur.
Jeg selv var mere oplivet af de udsprungne mirabelletræer. De er så smukke på denne tid.