Rabarbersaft

image

Min svigerdatter lavede en dag den dejligste rabarbersaft. Jeg fik heldigvis linket til opskriften af hende, så da mine rabarber i haven igen begyndte at give fine stilke, prøvede jeg at lave den. Jeg synes, at den er knap så lyserød, som den hun havde lavet. Det skyldes måske typen af rabarber. Men den smager fantastisk. Jeg satte den på henkogningsglas (disse er fra Netto sidste efterår), mens saften var varm, og den holder sig fint på køl heri.

Linket til opskriften er http://cutecarbs.com/2013/06/rabarbersaft-sod-og-syrlig/

og ellers kan du læse den herunder. Jeg fik 2,4 liter lækker saft.

Ingredienser

1 kg rabarber
400 g rørsukker
1 vaniljestang
Saft fra en citron
1,7 l. vand

Sådan laver du rabarbersaft

Skær rabarberne i skiver og kom dem i en gryde og tilsæt sukker, vand, vaniljekorn og citronsaft
Kog det hele op, og lad det koge i 7-8 minutter, indtil rabarberne er helt møre
Tag gryden af varmen og lad saften afkøle lidt
Sigt rabarbersaften gennem et almindeligt sigte, og siden igennem en saftsil eller et klæde f.eks. et rent viskestykke
Kom den færdige rabarbersaft på skoldede flasker
Opbevar den fine lyserøde saft på køl – den kan holde sig i op til tre uger. Server rabarbersaften med isterninger og lidt postevand eller vand med brus, så du får en let boblende og meget sommerlig drik!

 

2 tanker om "Rabarbersaft"

  1. Hvor er de smukke! Er bare glad for, jeg kunne inspirere lidt :)
    Din blog er så fin! Jeg kigger ind i mellem og ser, hvad du har postet siden sidst :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *