Oldesokker

image

Der findes ikke noget så dejligt som hjemmestrikkede sokker.

I vores familie kalder vi dem oldesokker, fordi min mor strikker til os alle. Fra ældste til yngste, vi går alle i oldesokker. I gummistøvlerne, som hjemmesko, i jagtstøvlerne, som hyggesokker, ja, stort set altid uanset årstid. Jeg tror, at i år er første sommer, jeg ikke har haft oldesokker på.

Som sagt er oldesokker fælles for os alle. Så da yngstemanden for nyligt så mine rødmønstrede på tørresnoren, var han var at gå i selvsving, for sådan nogen havde han også. De er hans juleoldesokker.

Olde er ikke så hurtig på pindene mere, og det er bekymrende. Hvad skal vi dog gøre, hvis vi må undvære den linde strøm af oldesokker, der flyder vores vej?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *