Kagefade af platter

image

Tidligere på året lavede jeg et kagefad til en veninde. Hun fik det som værtindegave med påskeæg.  Jeg var kommet på den ide, som jeg senere så, at andre også var kommet på. Platterne kan købes til rimelig pris hos diverse loppemarkeder, og de kommer i størrelser, der passer godt sammen.

Den vanskelige del i processen var at bore gennem de tykke platter. Jeg arbejder stadig på at finde bor, der kan gøre processen kortere uden at ødelægge platterne.

image

Senere her i sommer har jeg lavet en 2-etaget etagere, som det praktisk nok oprindeligt hedder, for en anden veninde. Hun ville gerne have en, der passer til hendes megamussel. Hun kom selv med tallerkenerne, resten havde jeg. Det er en hyggelig måde at bruge gammelt porcelæn på, og det passer suverænt ind i cup cake kulturen, som fortsat har optur.

Jeg kan slet ikke vente med at lave flere. Jeg har forskellige tallerkener i gemmerne, som skal bruges til kagefad, når jeg har fundet en makker eller to til dem. Og det er jo den sjove del af opgave: at finde de tallerkener, der passer sammen. At vide, når man ser en fed tallerken, at der er noget, man kan bruge den til.

Hvad jeg så skal bruge disse kagefadet til i længden, det må jeg se at finde ud af. I første omgang skal jeg hygge mig med at lave dem.

2 tanker om "Kagefade af platter"

  1. Hej Pia,
    platterne passer perfekt og når Johannes ligefrem har arvet en masse efter sin mor, kan de ikke bruges bedre. Havde faktisk tænkt mig, at tage en flad tallerken fra Mågestellet som den nederste, men måske jeg skal finde en i genbrug i stedet, så er stellet stadig komplet.
    Jeg kommer til dig en dag og får lavet huller.
    Knus Dille

    1. Hej Dille
      Har du kun een type platter? Det virker lidt synd for mågerne, når man kan få platter til rimelig pris. Men hullerne kan ikke sådan lige deles ud. Det er nemlig ikke helt let. Jeg har fået et bedre bor nu, men det laver flere skader. Men hvis du venter, så har jeg måske bedre fået taget på det. Eller du kan få et bor?
      Knus Pia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *