To fluer med et smæk

image

Gårsdagens første træningspas foregik i køkkenhaven.  Så snart det var blevet lyst, bevæbnede jeg mig med min suveræne damespade og tog en time plus et kvarter i koncentreret køkkenhavegravning. Så er der taget hul på det!

Det er ikke let! Det er svært at grave i lige rækker. Det er svært at dække det, der skal graves ned, og det er svært at dække det ukrudt, der er vendt på hovedet. Men jeg gav ikke op, før jeg syntes, at nu havde jeg knækket koden. Det tror jeg nemlig, at jeg har. Overraskende nok var det ikke svært at holde kadencen. Jeg tror, at det skyldes min smalle damespade, så jeg ikke overanstrenger mig selv.

Jeg håber, at gravningen giver et bedre resultat end fræsning. Og jeg håber, at jeg kan nå gennem hele køkkenhaven uden for voldsomt vejr.

image

Det var skønt vejr derude i går morges, og udsigten derude er jo heller ikke værst. Man kan kun blive glad i låget! Den gamle ruhår deltog også, omend på opfordring ret passivt.

image

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *