Julestjerner

IMG_2313

Blandt de småkager, jeg bager til jul, er disse stjerner blevet en tradition indenfor de seneste år. Opskriften er ganske vist meget gammel. Det er min svigermors pebernødopskrift, som min svi-gerinde har opdateret ved at introducere stjerneformen.

Børnebørnene har taget dem til sig, og jubelen var stor, da den midterste sidste år (dengang 3 år) opdagede, at der var en stjerne også på den dåse, vi opbevarer stjernerne i.  Så er det ekstra skønt at være farmor!

I år er mindstemanden også stor nok til at trykke stjerner ud, så bliver vi tre børnebørn og farmor ved bordet. Så herligt!

Opskriften følger her:

125 g magarine

125 g sukker

1 æg

1 tsk natron

½ tsk ingefær

½ tsk kanel

½ tsk kardemomme

1/8 tsk hvid peber

275 g mel

Det hele æltes sammen og hviler i køleskab ½ time.

Rulles ud på et bord, stikkes ud med form eller rulles i fingertykke pølser og skæres i passende størrelser.

Bages på bagepapir ved 200 grader i 10 – 12 min. Pas på!

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *