Kategoriarkiv: I haven

Bede med mange blomster af samme slags

Bede med mange blomste af samme slagsI øjeblikket underbygger havens pragt min grundtanke i haven, nemlig at man har mange planter af samme slags i grupper. For mig er det det allersmukkeste, og det giver en fantastisk ro i haven.

Man kan indvende, at man så skal have en stor have, eller at det er dyrt at lave bede med mange planter. Men ikke efter min mening. I en mindre have kan man nøjes med færre forskellige bede, og man behøver ikke sætte alle planter på een gang. Jeg har dog gjort det en gang, da jeg lavede to lange bede med katteurter.

Bede med mange blomster af samme slagsDa jeg begyndte på denne have, var den en rodet bondegårdshave uden afgrænsninger. Og var der blå iris i et bed, så var der blå iris i alle bede. Efterhånden som de havde bredt sig, var de blevet delt til andre steder i haven.

Bede med mange blomster af samme slagsJeg startede med at samle alle iris eet sted. Et andet sted samlede jeg alle roser.  De har forskellig farve, men de mange katteurter samler bedet. Senere har jeg så flyttet om i haven, og her har oprydning været på sin plads. Det viste sig, at der blandt de blå iris var gule iris, der blot ikke blomstrede endnu. Det er rod i mine øjne.

Taknemmelighed

TaknemmelighedEn dag som i dag er jeg fyldt til bristepunktet af taknemmelighed. Jeg er i den grad så taknemmelig for, at jeg bor på denne fantastiske plet på jorden, hvor alt omkring mig er grønt, så langt øjet rækker. Hvor jeg en dag som idag kan hente størstedelen af aftensmaden lige udenfor døren, kartofler, salat, radiser, rucola, dild, asparges, jordbær., rabarber. Fasanen er fra fryseren, og også fra egen jord.

TaknemmelighedDet er et stort arbejde, det kommer ikke af sig selv. Men også arbejdet i haven er tilfredsstillende. Man kan oftest se, at man kommer nogen vegne. Og når man så lige stopper op og ser et bed fra en anden side end vanligt, så bliver man enten meget glad for synet,  eller man tænker, at her er der noget at rette op på. En have er meget givende på forskellige planer, og man bliver aldrig færdig.

Der arbejdes på overdådigheden

Der arbejdes på overdådighedenMin allerstørste overdådighed i haven er min Rosen Resli, som nu er 9 år gammel. Den har netop sat sin første blomst, og inden længe starter det for alvor, for der arbejdes på overdådigheden.

Der arbejdes på overdådighedenFor et par år siden døde de begge fuldstændigt ned om vinteren, og jeg var tæt på at grave begge planter op. Men min mand lod mig overtale til at give dem en chance. Jeg klippede den helt ned, og efter to uger kom der ganske små nye knopper i den tilsyneladende visne bund. Det var fantastisk. Jeg glæder mig hvert år til dens blomster. Den blomstrer uafbrudt til frosten sætter ind, og så dufter den lige så voldsomt, som den blomstrer.

Der arbejdes på overdådigheden

Der er andre roser i haven. Rosenreslien danner port til Farmors Rundkørsel, som er stien omkring mit runde opsamlingsbed. Det befinder sig midt i et kæmpe bøgepur. Opsamlingsbedet består af roser, som stod hist og her i haven, da vi kom, og roser, som jeg fået foræret. Uanset farve og højde kommer de herind, og bedet samles af katteurt.

Der arbejdes på overdådigheden

Gode hjemmeavlede bær

Gode hjemmeavlede bærFor tiden sker der hver dag noget her, som ikke tidligere er sket, mens jeg har haft køkkenhave på gården.

Jeg lægger ca 1 kg jordbær i fryseren hver dag! Og jeg er helt vild glad for det.

Sidste års få planter har bredt sig, og nu er der masser af jordbær. Jeg har tidligere prøvet, men fasanerne har klippet grønne bær af stilken, og solsorte har spist de få røde bær.  Forskellen er, at jeg har sat en pind op i bedet, og på den har jeg bundet en CD i en snor. Jeg tror, at det er denne fugleforskrækker, der har gjort forskellen.

Gode hjemmeavlede bær

Nu glæder jeg mig så til vinterens gode jordbærmarmelade.

Spændende nyt på vej i haven

Spændende nyt på vej i havenDer er spændende nyt på vej i haven! Jeg fortalte en af mine søde naboer om den ene georgin, jeg havde i overvintring i en potte i stalden, og at jeg håbede, at den ville komme igen.

Så forærede hun mig en masse gamle knolde, som hun ikke ville få brugt, da hun havde så mange af dem. Hvor heldig har man lov at være?!

Dem har jeg plantet i det runde bed på plænen, hvor der kommer røde roser. Det er foreløbigt et forsøg, om farverne passer sammen med mine Ingrid Bergman roser. Det får vi se, foreløbig skyder de med kraftige skud.

Spændende nyt på vej i haven

Og ja, den omtalte georgin, som jeg selv har overvintret er også grovillig. Den kom i jorden før de andre, så den er lidt længere fremme.

Clematis på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

Her i ugerne efter ser jeg stadig rapporter og artikler fra Chelsea Flower Show 2015. Med den inspiration tager jeg et af de temaer op, som var så smukt i 2011.

Chelsea Flower Show

Jeg har i tidens løb prøvet at plante clematis flere gange uden held. På Chelsea Flower Show 2011 så jeg så mange fantastiske clematis i overdådige mængder, fantastiske former og farver, det var ganske overvældende.

Chelsea Flower ShowChelsea Flower ShowChelsea Flower ShowChelsea Flower Show

Jeg noterede mig ikke navnene, selvom det havde været ganske let. Der var navneskilte på alle planter. Men oplevelsen fik mig til at tage hjem og studere clematis nærmere. Der er voldsomt mange forskellige typer, og nogle skal passes helt specielt med saksen.

Til mine hvide roser ville jeg gerne have en lysende blå clematis. Plantet sammen med rosen, som Susse Vold foreskriver det. Og det lykkedes faktisk at finde en, som jeg har stor succes med. Endnu er den ikke i blomst, men den skyder igen i år rigtigt godt. Prince Charles hedder den, og jeg er meget glad for den. Den skal ikke klippes hverandet år for at klare sig, jeg holder den blot ved lige, klipper det tørre af, og så klarer den selv resten.

Chelsea Flower Show

Køkkenhaven ultimo maj

Køkkenhaven ultimo maj

Det ser ud som om, der er styr på køkkenhaven, og det er der! Kartofler, rødløg og bønner er kommet op, og de er blev hyppet. Der er hakket mellem alle rækker.

Køkkenhaven ultimo maj

Jordbærrene, som jeg plantede ud alt for sent, har allerede sat bær. Jeg var optimist, men havde ikke forventet så mange bær på planterne. Jeg glæder mig meget til at se, om det holder ved, eller om fasanerne klipper de grønne bær af, som de plejer. Der skal snarest net over, så ikke solsortene tager de røde bær.

Køkkenhaven ultimo maj

Ribsene tyder også godt. Klaserne hænger tæt og tungt, så ribsgele bliver der også i år.

Køkkenhaven ultimo maj

Rabarberne har jeg høstet af flere gange, og der er stadig masser af dejlige stængler. Den står mellem ribs og solstik i området, hvor også brombær og blommetræ holder til.

Køkkenhaven er et stort arbejde i starten, når der skal plantes, sås og anlægges. Men holder man den ved lige og jævnligt fjerner ukrudt, så er det en fantastisk oplvelse hverdag at gå ud og høste.

Regnvåd have

Regnvåd have

I aftes gik jeg en tur i haven for lige at følge med udviklingen. Jeg har ikke arbejdet derude i dag, så jeg måtte lige have et overblik. Her i det svenske bed, hvor der er smultron, skovjordbær, i bunden, er der desværre også en del ukrudt. De fleste ville nok pille med fingrene, men her bliver det hakket om med risiko for, at andet også lægger sig.

Jeg nyder også at følge med, og der sker noget nyt hver dag. De første pæoner er nu helt fremme i skoene. Det er altid skønt, og jeg glæder mig til dem alle sammen. Jeg har flyttet lidt om på dem, og når de blomstrer, kan jeg se, hvor meget der ellers skal flyttes.

Regnvåd have

Det store rhodondendronbeden er også en fornøjelse. Den hvide og mine Blue Peter blomstrer nu, og nogle pink er på vej. Det er så skønt, at de skyder fra bunden. De gamle barbenede kommer med så mange dejlige skud, at det nok skal blive et tæt bed med tid. Fortvivl aldrig med rhodendendron.  Man kan flytte dem, selvom de ser rigtigt skidt ud, og de kommer sig som oftest.

Regnvåd have

De store parasoller

De store parasoller

Vi har et par store kastanjetræer ved huset, og hvert eneste år fryder jeg mig, når de folder sig ud. De store blomstrende lys er fantastiske, og de dufter skønt. Det ene træ har grene så langt nede, at vi kan nå at få næsen tæt på.

De store parasoller

Men især holder jeg af træet på gårdspladsen. Lyset ændrer sig både ude og inde, når et stort over 100 år gammelt træ folder sig ud. Det fungerer som en stor parasol for os og som bolig for fugle og dyr.

Det er usigeligt smukt, når det står med blomster.

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ er på nippet til at blive lyserødt. Jeg kan dog bedst lide det på denne tid, hvor det ikke er sprunget helt ud, det gør helhedsindtrykket lidt mørkere rosa.

Havens smukkeste træTræet bliver skåret lidt til hvert år, i år har det fået en lidt hårdere omgang, og det står skarpt. Det er en fornøjelse året rundt på grund af faconen, men især om sommeren, hvor det er fantastisk at tage en lur under. Og det er så tæt, at det næsten er lige meget, om det regner. Senere på sæsonen er det de grønne blade, der er dominerende, men man ser dem næsten ikke i øjeblikket.