Kategoriarkiv: I naturen

Påsken nærmer sig

Påsken nærmer sig

 

Det er hyggelige dage, når påsken nærmer sig. Det har hos os aldrig været en højtid på størrelse med julen, men den har fået lidt mere plads, efter der er kommet børnebørn til.

Vi starter med lidt voksent pynt, og lidt efter lidt kommer børnebørnenes kreationer på grene indendørs.

Udendørs er der også smukke grene. I skoven fandt vi den skønneste lille vækst med en overdådig duft. Jeg må have fundet ud af, hvad det er for en. Meget yndig med en rosa blomstring før alt andet.

Påsken nærmer sig

Walk and talk

Walk and talk i naturen

En kær veninde og jeg har i lang ikke haft tid til at sætte os sammen bare os to og snakke. Derfor planlagde vi at mødes i går morges bare os to og den gamle ruhår til en gang walk and talk.  Det er en ofte brugt samtaleform på seminarer, men nu tog vi den i brug på privat basis. For pokker, hvor var vi heldige, at vi havde valgt weekendens smukkeste dag.

Det blev en tur på godt 14 km med indlagt kaffepause i Rådvad.

Walk and talk

 

Det er en god ide somme tider at tage til et andet område og gå tur, det har både folk og fæ godt af. Der var mange postkort for den gamle ruhår at læse, og  jeg nød også de andre omgivelser. Dyrehaven er meget smuk, og det er interessant med de mange dyr i flokke. Ved en fodringsplads var der magtdemonstration blandt hjortene med indlagt lyd af fægtende skovle.

Walk and talk

Vi fik desværre demonstreret, at vi kommer fra landet. Den meget insisterende lyd fra hunden i selskab med andre mennesker og hunde er ikke velset, men når man nu er bondegårdshund, der sjældent kommer ud, så er det tilsyneladende umuligt at lade være.

Naturen er i knop

Naturen er i knop

Jeg kan ikke lade være! Endnu engang bliver jeg nødt til at juble lidt her, for det er simpelthen så smuk en tid, når træer og buske står med knopper, som for hver dag bliver mere og mere saftige.

Naturen er i knop

Den gamle ruhår bliver mere og mere kulret på vores daglige ture. Vinden bløser de ører, skæg og brun rundt, men han ænser det ikke, for der er så mange skønne lyde og dufte overalt. Det mindste får ham op i højeste gear i øjeblikket.

Naturen er i knop

Også gæssene opfører sig mærkeligt i øjeblikket. Jeg har ikke før observeret det, men i går fløj de rundt i rundkreds, mens de nærmest skreg. De lød ikke, som gæs normalt gør. Først over gården her, og så fortsatte de i er naboens gård. Pudsigt, men flot.

Naturen er i knop

Oprydning i skoven

Oprydning i skoven

Almindelig oprydning i skoven er nødvendig, når man er en god landmand.

Træer fældes for at gøre plads til, at andre træer kan vokse sig store. Og det træ, der er fældet, kan gøre nytte til opvarmning.

Også skovens  dyr nyder godt af de fældede træer, hvilket ses på aktiviteten omkring bunkerne af træ.

Oprydning i skoven

De små spidser på grenene bliver spist af rådyrene, som har sat deres spor i det nu tørre pløre.

Livet på landet

Livet på landet

Når folk kommer her første gang, siger de ofte, Wow, hvor er her fedt, hvor dejligt at bo herude langt fra alting, sikken stor have, sikken megen plads, sikken udsigt, hvor er det skønt!

Der er også somme tider nogen, der siger, Wow, hvordan har I tid til at gå på arbejde?

Begge parter har ret. Ja, her er voldsomt dejligt at bo, huset er stort, haven er stor, der er langt til naboerne. Og ja, vi er altid på stikkerne, for der er altid noget at lave, når omgivelserne er store og gamle.

I vores tid sammen har vi boet i en gammel lejlighed midt i byen, i et etplanshus, i et toetages parcelhus og så her.

imageDer er i gen tvivl om, at TO DO listen er vokset over årerne, fra 5 poster til 10 poster, til 25 poster, til 100 poster. Der er hele tiden noget at lave, når man bor på landet.

Det går heller ikke, at hænderne er skruet forkert på. Man skal have en vis proaktiv indstilling til at kaste sig ud i forskellige aktiviteter. For eksempel er jeg ikke på niveau med en udlært murer, men jeg har faktisk fuget 2 badeværelser, og en dag, da andre hænder var optaget, skiftede jeg – ganske vist modvilligt – batteriet på min bil.

Livet på landet

Det er så synd, hvis folk flytter på landet, fordi de har et rosenrødt billede på nethinden, hvor der er hængekøjer i æbletræerne og uendelige baner af blomstrede duge. Hvor det, der kan gøres i dag, udsættes til i morgen, fordi vi lige har det så hyggeligt.

Der ER plads til hængekøjer og blomstrede duge, men først når de 32 vinduer er vasket, og køkkenhaven luget, længerne kalket og markerne harvet.

Vi nyder alle foråret

Vi nyder alle foråret Den skønneste tid på året er for mig, når det er lettere at være udendørs. Jeg tror selv på, at der ikke findes dårligt vejr, kun upassende påklædning, men det er nu lettere, når man ikke skal have en masse lag på.

Den gamle ruhår nyder også denne tid, når vi alle er ude. Han virker afslappet, selvom der er en masse at holde øje med og lytte til. Og lydene er der hele tiden. Det er tiden for de vilde gæs og ænder, blishøns, hejrer og mange andre, der giver lyd i sø og på eng. Det giver genlyd ved huset.

Vi nyder alle foråret

På gårsdagens morgentur fik jeg mig en frisk valnød. Der var ikke et sådant træ i nærheden, men et egern må have haft forårsrengøring og ved en fejl smidt den ud af forrådet. Den var let at knække, og den smagte fortræffeligt.  Endnu bærer mit valnøddetræ fra 2006 ikke nødder. Denne nød stammer efter størrelsen at dømme fra en nabos træ. Hun lagde en valnød i jorden for 45 år siden, så hun har i dag et stort træ.

Vi nyder alle foråret

Det er dejligt, som naturen formår at sætte frø alle steder. I den gamle skov står der vintergækker, i den nye skov er der allerede skovjordbærplanter, og på marken står der eranthis.

Vi nyder alle foråret

Stor flagspætte ved foderbrættet

Stor flagspætte ved foderbrættet

Vores foderbræt til fuglene er i denne fodringssæson flyttet til en suveræn plads. Det står nu udenfor et spisestuevindue, så det er muligt at se alle de spisende gæster relativt tæt på. Det er også noget lettere at komme til at fodre, end det var før. Det betyder meget, når man gerne vil have gæster til spisning på brættet.

I denne sæson er det også nyt, at den store flagspætte kommer. Første gang, jeg så den, var da jeg af fedtet fra juleklejnerne havde lavet en stor fedtkugle med masser af frø. En sød veninde, der også bor på landet, har mange flagspætter på besøg, så jeg lærte et trick af hende.

image

Nu hænger jeg margarine ud til fuglene, ligesom min veninde gør. Det virker som en magnet på fuglene.  Og især er den store flagspætte trukket hertil af det.

Stor flagspætte ved foderbrættet

Det var fantastisk med fugle derude i går, men det er svært at få gode fotos. Det kræver tid og tålmodighed.  Fuglene er meget hurtige. Foruden gråspurvene så jeg musvit, blåmejse og topmejse. Og naturligvis min ven, den store flagspætte, som blev hængende en tid.

Forårskuller

Forårskuller

Når vi når dette tidspunkt på året, kan jeg slet ikke komme mig over, hvor heldig jeg er, at jeg bor på landet. Jeg kan gå en lang tur direkte fra huset, gennem haven og ud i naturen, og hver dag opleve nye ting.

I går morges gik den gamle ruhår og jeg gennem de vådere dele af matriklen. Her mosser alting til, og her gror mange piletræer vildt. De fældes løbende og bliver til flis og senere varme og varmt vand til husholdningen, men de pynter så fantastisk, så længe de står i naturen. Og især lige nu med de mange gæslinger. Jeg fik da også en buket forårskuller med hjem.

image

 

Men vi er også nået så langt hen, at det ikke varer længe, før vintergækker og erantis må overgive sig til varmere vejr. Så for tiden nyder jeg ekstra synet af dem fra min kontorplads.

image

Godt, at der er snor i

image

Der skal ikke meget fugleliv til at gøre den gamle ruhår elektrisk.

I øjeblikket møder vi hver dag denne flotte svane, som med sindsro svømmer med eller mod strømmen, som det nu passer i hans dagsprogram. Mit gæt er, at han har en frue på æg et sted i nærheden.

Svanen ville næppe tage det så roligt, hvis jeg slap snoren. For den gamle både tigger og beder mig så mindeligt om at lade ham tage kampen op med dette fjerkræ.

Mon ikke ruhåren ville vinde kampen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at svanen er en voldsom fugl. Som barn tog jeg selv kampen op med en, som var ved at drukne en ælling i voldgraven ved Nyborg Slot. Den var bare lidt uheldig, for et piletræ groede ud fra bredden i vandhøjde, så jeg kunne løbe ud på stammen. Jeg var både glad og stolt, da ællingen kom fra svanens gab med livet i behold, og jeg selv var sluppet med et par rap over hånden af svanens vinge.