Månedsarkiv: september 2014

I haven

En dejlig Havens Dag

Skriv en kommentar

image

Anden søndag i september er Havens Dag.

image

Jeg skulle lige lure hos min favorit planteskole, vores lokale Faster’s Have, om der var noget lækkert eller hyggeligt, som jeg ikke kunne undvære. Det må jeg jo så indrømme, at jeg fandt (nederste foto af 2 er et stemningsbillede herfra). Også langt mere end jeg endte med at tage med hjem. Der er meget hyggeligt og altid noget, der frister. I dag blev der også serveret pandekager og smagsprøver på produkter på glas fra Nordic.

Jeg har det med planter til haven, som mange andre kvinder har det med sko og tasker. Så jeg kom hjem med 3 havtornbuske, 1 smuk dahlia , Happy Romeo, og 2 glas pære&havtorn marmelade fra Nordisk. Samt 1 pose surbundsjord, så mine hortensiaer kan pottes i større krukker.

De havtorn har været længe ventet, da jeg har et meget tørt område i haven, hvor jeg kæmper for at få noget til at gro. Havtorn skal have lys og tørke. Det får de her. Jeg troede, at havtorn udelukkende var en vild plante, og nu er jeg heldigvis blevet så meget klogere. Og jeg havde planer om en tur ved stranden for at se efter havtorn til marmelade.  Det kan jeg jo stadig. Men jeg kan også bare nøjes med hindbærmarmelade og så vente til næste år med havtornen fra egen have. Frugten har fået god omtale i pressen som meget sund, og så kan jeg godt lide at prøve noget nyt.

Dahliaen er en test. Jeg er ikke til opgravning af løg for overvintring, så den kommer i en krukke. Jorden i denne må så holdes tør vinteren over. Krukken kan passende sættes ind i et næsten frostfrit rum. Dermed testen!

Det var en dejlig Havens Dag med havtorn til have og gane!

I naturen

I am going nuts!

Skriv en kommentar

image

Jeg var så glad! For i år kom jeg først. Jeg slog Chip og Chap på målstregen.

Alle de plukkede hasselnødderne blev afhaset og lagt til tørring på net. Det var meningen, at jeg skulle knække dem og lægge dem i fryseren, så snart jeg fik tiden til det.

Datid! Ja, for i går opdagede jeg  tilfældigt, at nogen havde holdt fest. Det var den gamle ruhår, der gjorde mig opmærksom på det ved at gå fuldstændig amok i den renoverede stald. Her er så tilpas køligt, at æbler og løg opbevares herude. Og året hasselnøddehøst!

Den ruhårede fangede ikke noget, men jeg gætter på, at det var en mus.  Den har simpelthen ædt eller knækket og gemt alle mine nødder. Det net, der var fuldt af skønne nødder til min husholdning, havde nu tomme skaller, og gemt under noget plast lå en masse affald.

Øv, slået af de små firbenede igen i år!

 

I køkkenet, I naturen

Sloe gin

2 kommentarer

image

I dag skal jeg forbi den tidligste af mine slåenbuske i skoven. Der er tilsyneladende flere sorter, og jeg er næsten altid for sent på at kunne plukke af den tidligste. Slåen er vilde sorte bær på store buske med pigge. Bærrene smager forfærdeligt rå og får munden til at snerpe sammen. De har en stor sten i midten. Jeg husker min første oplevelse med slåen fra en lang gåtur i skoven, da jeg gik i børnehave.

Jeg laver sloe gin til efterårets jagtfrokoster og vinterens velkomstdrinks. I England er sloe gin en populær drik. Den kan drikkes som en dram, som en long drink med is i, og den er meget anvendt som tilsætningen til champagne eller anden mousserende vin.

Første gang jeg selv anvendte sloe gin købte jeg en flaske over nettet. Da benyttede jeg den til at marinere duebryster i efter en engelsk opskrift.

Nu laver jeg selv min sloe gin. Jeg  går ud fra en opskrift, jeg har fundet på nettet. Den er fra The Observer, oktober 2010. Men jeg gør den på min egen måde.

De 450 g slåen puttes i fryseren. Når de er helt frosne – og det er vigtigt – lægger jeg dem i en dobbelt lag pose af god kvalitet. For nu skal de nemlig på det gamle bord i kælderen have en ordentlig omgang med den store hammer. Stenene i frugten skal gå i stykker. De giver en smag af mandel. Det er vigtigt at nævne, at smagen af gin forsvinder i processen.

Så smider jeg dem i et 2 ltr sylteglas med 350 g sukker og en flaske billig gin.

Her står de 8 -10 uger i et skab, og jeg vender af og til bunden i vejret på glasset. Herefter sier jeg det gennem kaffefilter og hælder den smukke røde væske på sjove, søde, smukke flasker.  Det er muligt at drikke din sloe gin samme år, men det er min erfaring, at den er bedre efter et år. Farven skifter fra rød til gylden.

I 2013 lavede jeg igen en dobbelt portion og smed et par chilier i hvert sylteglas. Det var et tip fra en artikel om sloe gin i The Field. Det kan jeg ikke anbefale. Drikken fik det ekstra bid, men den blev også bitter, hvilket jeg aldrig har oplevet før. Så det gør jeg aldrig igen. Nu afventer jeg blot, at det bitre aftager med tiden.

 

 

 

I haven, I køkkenet

Hindbærhøsten / hindbærsoftice

3 kommentarer

image

Jeg havde slet ikke forventet nogen stor hindbærhøst i år på grund af den tørre sommer.

Men naturen er en sjov størrelse, og den snyder os gang på gang.

Gennem ca en måned har jeg plukket 1 ltr hindbær hver dag. Nu er jeg nede på 1 ltr hver anden dag.

Hvis ikke vi har gæster, og jeg skal bruge bærrene til en dessert, eller jeg tager nogen med på besøg, så bliver de lagt i fryseren. Nogle blot i en pose oven på hinanden. De kan somme tider på grund af fugtigheden i bærrene blive blokke. Det er dem, der senere skal laves marmelade af.

Jeg fryser dog nogen af dem i en plastikbakke enkeltvis. Når de er i frosne, hælder jeg dem så over i en pose. Det er dem, jeg bruger til en hindbær/toscatærte eller til hindbærsoftice.

Til hindbærsoftice blender man i en kraftig blender 1 dl enkeltfrosne hindbær, 1 dl piskefløde og 1 spsk flormelis sammen. Det passer ca til 1 person.

Jeg portionsserverer som regel et stk brownie med 1 lille sylteglas med hindbærsoftice og lidt blandet frugt. Køber man brownien færdig (hvis jeg gør det, er den fra Irma), er det en meget let dessert at lave.

 

 

 

 

 

 

 

I haven

Skøn efterårsaften

Skriv en kommentar

image

Hvor var det en skøn aften i aftes! Selv den gamle ruhår sad og nød det. Jeg fangede ham på et foto ud af et køkkenvindue.

Snart er det tid at gøre haven vinterklar. Det gør det i hvertfald lettere at tage fat på den igen til foråret.

Jeg nåede slet ikke alle mine planer for haven i år. Bedene er under konstant forandring. Når man har boet med en have i 15 år, er det nødvendigt at rydde op, flytte om og udtynde. Men det kommer jo så naboer og venner til gode, og måske skal jeg prøve også at sætte noget i krukker. Det gør det noget lettere at flytte om derude :-) Men for pokker det er svært at nå det hele!

Jeg skal helt sikkert nå at dække noget bar jord med frisk granflis og fylde op med flis i det store rhodendendronbed. Det dufter så dejligt, og bedet er meget lettere at holde fri for ukrudt. Og med hjemmelavet flis er det ikke et kostbart projekt.

I huset

Mine blå/hvide fade

Skriv en kommentar

image

Jeg har været vild med blå/hvid porcelæn, siden jeg var barn. I familien var der to store stegefade i Blue Willow. Dem fik min farmor og farfar i bryllupsgave i 1902. Det ene er gået itu, det andet hænger på min køkkenvæg til pynt i modsætning til i mit barndomshjem, hvor de begge blev brugt. Det sidste er klinket, så jeg passer meget på det.

Jeg har gennem tiden fundet to antikvarisk, som stadig er hele.  Og de bliver flittigt brugt sammen med min mormors fad med blå blomster. Det fjerde blå/hvide fad købte jeg i min tidlige ungdom. Det er et tysk musselmalet lille fad.

Men det startede med farmors Blue Willow fade og historien bag motivet. Den kommer i flere udgaver, men jeg husker min som de to elskede, der ikke måtte få hinanden for familierne. Derfor flygtede de sammen og tog livet af sig selv og blev derefter til fugle i himlen, evigt sammen. Historien ses i motivet i porcelænet.

Et barns fascination blev til den voksnes glæde.

image

I naturen

Efterårsmorgen på landet

Skriv en kommentar

image

I går morges gik jeg tidligt en tur med hunden ud over marken og langs med åen. Jeg har ikke været den vej i lang tid. Der var stadig mosekonebryg på de laveste steder.

Der var den skønneste friskhed i luften, og fugtigheden hang i spindelvæv, på træer og buske og i græsset. Men solen varmede dejligt, og så var det lige meget, at de lange bukser blev pjaskvåde opad benene.

Tjørnene på skrænten til åen bugner af bær, de skal nok få ben at gå på senere. Dejligt at kunne nyde synet, inden fuglene tager dem.

Jeg var fuld af taknemmelighed over frisk luft, store vidder, lyset, livet.

image

I huset

Hyggelige udenlandske magasiner

Skriv en kommentar

image

Nu er det snart tid igen at sidde indenfor og hygge med dyb mørke udenfor og et varmt krus indenfor rækkevidde.

Så er det, at de tykke magasiner rigtigt kommer til deres ret. Jeg har i mange år abonneret på 2 udenlandske magasiner, og det er altid en dejlig overraskelse, når de pludselig ligger der i postkassen. The Field til min mand kommer nogen tid før mit eget Country Homes & Interiors. Så når The Field kommer, så ved jeg, at nu går der ikke så lang tid, før mit eget hyggeblad kommer.  Til gengæld er jeg en måned foran, jeg hygger nemlig allerede med oktober udgaven.

Der er altid artikler fra forskellige egne og hjem, ofte også om kvinder på landet, der starter deres egen virksomhed, forskellige haver, og så er der opskrifter.

Det er naturligvis ikke alt, der lige passer til min stil, men det er skønt at få inspiration.

image

image

På rejse, Uden kategori

Man må aldrig gå ned på udstyr

Skriv en kommentar

image

Jeg har altid holdt af godt udstyr. Det betyder ikke, at jeg synes, at man skal møde op til første ridetime fuldt ekviperet.

Men begiver man sig ud på noget, som man ved, man vil blive ved med. Eller skal man købe noget udstyr, som man ved, man kan bruge til mere end lige det påtænkte, ja, så er der ikke noget at betænke sig på, hvis man vel at mærke har råd til det. Kvalitet koster, men det holder også i længden.

I februar 2013 skulle jeg bestige Kilimanjaro med en veninde. Allerede midt i 2012 var jeg ude at se på vandrestøvler. De skulle kunne indholde mine besværlige fødder, og de skulle kunne klare turen gennem fem klimazoner. Jeg havde aldrig trekket i bjerge før, og ville jeg komme til at elske det eller hade det?

Jeg vidste dog, at da jeg altid har været aktiv, ville jeg nok komme til at bruge dem fremover, også uden bjerge.

Hvor har jeg dog været glad for dem! De er mit bedste fodtøj. Og de har endda været med på endnu et bjerg, Ben Nevis i Skotland her i 2014. Det er næppe heller det sidste bjerg, de kommer på.

Det samme gælder andet udstyr. Som havegrej. Uh, jeg er vild med engelsk haveredskaber, Burgon & Ball,  Joseph Bentley, etc. Men det behøver jo ikke være et brand for at fungere godt. Min grønne vandkande fundet på loppis fungerer bare så godt, og den er lavet i et super materiale. Men hvilket brand? Det ved jeg ikke.

Det er som om, alt arbejde går lettere, når udstyret er i orden.