Børnebørns begejstring

Børnebørns begejstring

Vi bor i et naturskønt område. Det er der andre, der også gerne vil nyde, og derfor får vi somme tider besøg fra rummet.

En morgen i påsken, hvor vi var tidligt oppe og ude i haven med børnebørnene, fik vi besøg. Børnebørnene havde set toppen af en rød luftballon lige over træerne i skoven. Den tittede frem nogle gange, og da den kom fri af træerne, kom børnebørnenes begejstring ud for fuld udblæsning. Det var spændende, og snakken gik.

Børnebørnenes begejstring over de små ting, ting i naturen, som vi andre har glemt eller ikke tager os tid til at begejstres over, oplevede vi konstant i påsken. Regnorm i mange forskellige størrelser, den sjove måde, de vrikker med halen (eller hovedet?), den måde de føles på, myrer i mange forskellige farver og størrelser, nogle myrer, der slæbte afsted med en kæmpestor myre, Wow! Er det en edderkop?

Og igen den fantastiske oplevelse af finde uglegylp, og denne gang med indhold, vi ikke havde set før: muldvarp! Naturen er er skøn, og ekstra skøn, når den opleves gennem børnebørnenes begejstring.

Børnebørnenes begejstring

Skarpe græskanter pynter


Skarpe græskanter pynter

Påsken var så gavmild med det gode vejr. Jeg udnyttede det til fulde sammen med de to yngste børnebørn.

Skarpe græskanter pynter

Haven trænger til flittige hænder nu, hvor det går så stærkt. Så er det skønt at kunne forene praktik med nydelse. Børnebørnene kræver nærmest at være udendørs, og de elsker at hjælpe til. Så jeg tog de opgaver i påsken, som de kunne hjælpe med.

Skarpe græskanter pynter

Det store rhodondendronbed består af 11 planter af forskellig beskaffenhed samt lidt andet. Alle rhodendendron blev indkøbt til et andet sted i haven for ca 12 år siden, og de blev plantet der efter alle forskrifter. De trivedes bare ikke, og det var jeg for længe om at acceptere. Siden lavede jeg et mindre bed i den store plæne, hvortil en blev flyttet som test. Det gik forrygende for planten der, og siden blev bedet udvidet, og flere blev flyttet hertil.

Bedet er let at holde rent for ukrudt, fordi det er fyldt op med granflis. Men græskantene er hårdt arbejde at holde. Og hvis man som jeg sidste år springer en omgang over, så overtage græsset. Derfor var det et ekstra stort arbejde i år at få hul på det. Men så er det jo godt at have flere flittige hænder og mere end enkelt trillebør i gang.

Skarpe græskanter pynter

Både når der skal køres græstørv væk, og når der skal køres mere flis på.

Skarpes græster pynter

Tak for hjælpen, drenge!♥️♥️