Gode hjemmeavlede bær

Gode hjemmeavlede bærFor tiden sker der hver dag noget her, som ikke tidligere er sket, mens jeg har haft køkkenhave på gården.

Jeg lægger ca 1 kg jordbær i fryseren hver dag! Og jeg er helt vild glad for det.

Sidste års få planter har bredt sig, og nu er der masser af jordbær. Jeg har tidligere prøvet, men fasanerne har klippet grønne bær af stilken, og solsorte har spist de få røde bær.  Forskellen er, at jeg har sat en pind op i bedet, og på den har jeg bundet en CD i en snor. Jeg tror, at det er denne fugleforskrækker, der har gjort forskellen.

Gode hjemmeavlede bær

Nu glæder jeg mig så til vinterens gode jordbærmarmelade.

Hurtige svenske brød

Hurtige svenske brødMin yndlingsopskrift på brød for tiden er svensk. På Facebook følger jeg Hembakat, hvor opskrifterne kommer fra forskellige bloggere. Her er denne opskrift også fra.

Det gode ved disse brød er, at de ikke skal hæve inden bagning, så de tager totalt ikke så lang tid at lave. Desuden er de ret faste og kan derfor skæres tyndt ud. Og så holder de sig rigtigt godt.

Ingredienser:

1 pakke gær (50 g)

6 del lunkent vand

1 dl mørk sirup

3 spsk rapsolie

2 tsk salt

8 dl hvedemel

8 dl sigtemel

Smuldr gæren i et fad og opløs det med vandet (det er lettest at starte med ca 1 dl af vandet).

Tilsæt sirup, salt og olie.

Bland melet i og tag evt lidt mere mel for at ælte en smidig dej.

Hurtige svenske brød

Del dejen i to og form dem til brød. Læg dem ved siden af hinanden på en plade med bagepapir.

Hurtige svenske brødI følge opskriften skal de ikke ridses, men nogen kan måske mene, at det mangler. Jeg har prøvet med og uden ridser som på foto her. Jeg synes, at det fungerer fint uden ridser.

Sæt pladen midt i ovnen og sæt temperaturen på 200 grader almindelig varme. Min ovn er måske for varm, så jeg sætter den kun på 180 grader. Brødet hæver under opvarmningen. Det skal stå i ovnen i ca 50 min. Bank på det, og når det lyder hult, har det fået nok. På grund af den tilsatte sirup, får brødet en mørkere glød, end brød uden.

Brøddene skal blot afkøles utildækket på pladen. Skorpen bliver dejlig svensk, ikke hård!

Hurtige svenske brødSomme tider vil jeg gerne have en mere svensk smag, og så tilsætter jeg enten Brødkrydderi eller Malet pommeransskal.  Dem køber jeg i Sverige, og jeg ved ikke, om det er muligt at købe dem herhjemme.

Hurtige svenske brød

 

Hygge i eget selskab

Hygge i eget selskabForleden skrev jeg:

Jeg sidder langt, langt ude i bushen i Sydafrika. Jeg er helt alene her i denne bush camp, der er flere timer, til der kommer andre.

Det stormer, og det er vildt hyggeligt, for solen skinner, himlen er blå. Jeg har været ude at gå en tur, har fået sol og blæst i ansigtet. Jeg havde alt for meget tøj på, drillet af den manglende kulde, vi normalt forbinder med denne slags blæst.

Hygge i eget selskab

Jeg ser ud over bushen her fra mit høje logi, ærgrer mig lidt over, at jeg ikke kan sidde ude. Men jeg hygger mig herinde med ild i brændeovnen, kaffe i kruset, grove småkager og en stak udenlandske magasiner efterladt af tidligere besøgende.

Hygge i eget selskab

Senere kommer personalet og forbereder aftensmaden, tænder ved mørkets frembrud op på bålpladsen, hvis vinden lægger sig tilstrækkeligt. Senere igen kommer min elskede og vores jagtven Walter. Gin tonics og jagthistorier kommer frem, en dejlig eftermiddag og endnu en dejlig aften i Afrika.

Spændende nyt på vej i haven

Spændende nyt på vej i havenDer er spændende nyt på vej i haven! Jeg fortalte en af mine søde naboer om den ene georgin, jeg havde i overvintring i en potte i stalden, og at jeg håbede, at den ville komme igen.

Så forærede hun mig en masse gamle knolde, som hun ikke ville få brugt, da hun havde så mange af dem. Hvor heldig har man lov at være?!

Dem har jeg plantet i det runde bed på plænen, hvor der kommer røde roser. Det er foreløbigt et forsøg, om farverne passer sammen med mine Ingrid Bergman roser. Det får vi se, foreløbig skyder de med kraftige skud.

Spændende nyt på vej i haven

Og ja, den omtalte georgin, som jeg selv har overvintret er også grovillig. Den kom i jorden før de andre, så den er lidt længere fremme.

Smukt glas

Smukt glas

Jeg holder meget af smukt glas. Skønhed kan naturligvis gradbøjes, men for mig er det begrænsningen, der er svær. For mig er alt glas smukt.

Sådan føles det i hvert fald, når jeg render rundt på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Jeg finder næsten altid noget, jeg ikke kan stå for. Heldigvis er det sjældent dyrt.

Smukt glas

Forleden fandt jeg de mest fantastiske  suncatchers, som jeg måtte betale lidt mere for. De er alle fra Holmegård. De to store er lavet af Michael Bang omkring 1964. De er en del af serien Noah’s ark, og jeg har en med elefanter og en med giraffer. De tre mindre er lavet af Jacob Bang, og der er to med ansigter og en med en tændstikmand. Jeg er vildt glad for dem. Jeg ved slet ikke, om jeg nænner at hænge dem op.

Smukt glas Jeg fulgtes en dag med en god veninde på loppetur, og hun troede vist, at jeg var blevet helt skør. Jeg så en sofapude i en bunke, og den havde de smukkeste nuancer i et spændende broderi. Det vil sige, den var så stinkende brun af mange års rygen i det hjem, den kom fra, at end ikke 7 gange håndvask i udmiddelbare kunne fjerne lugten og det brune skær. Så den kom en tur i vaskemaskinen, og så stod farverne helt klart.

Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange forskellige farver, der er i dette broderi. Foreløbigt ligger det, for jeg skal bruge det til det helt rigtige. Det er ikke sikkert, at det igen bliver en pude.

Smukt glas

Det tyrkise  glas forfølger mig for tiden. Forleden fandt jeg nemlig også denne smukke vase. Også den er fra 1960’erne. Lavet af Gunnar Ander på det svenske glassbruk Lindshammar. Svenskerne er også fantastiske til at lave smukt glas.

Clematis på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

Her i ugerne efter ser jeg stadig rapporter og artikler fra Chelsea Flower Show 2015. Med den inspiration tager jeg et af de temaer op, som var så smukt i 2011.

Chelsea Flower Show

Jeg har i tidens løb prøvet at plante clematis flere gange uden held. På Chelsea Flower Show 2011 så jeg så mange fantastiske clematis i overdådige mængder, fantastiske former og farver, det var ganske overvældende.

Chelsea Flower ShowChelsea Flower ShowChelsea Flower ShowChelsea Flower Show

Jeg noterede mig ikke navnene, selvom det havde været ganske let. Der var navneskilte på alle planter. Men oplevelsen fik mig til at tage hjem og studere clematis nærmere. Der er voldsomt mange forskellige typer, og nogle skal passes helt specielt med saksen.

Til mine hvide roser ville jeg gerne have en lysende blå clematis. Plantet sammen med rosen, som Susse Vold foreskriver det. Og det lykkedes faktisk at finde en, som jeg har stor succes med. Endnu er den ikke i blomst, men den skyder igen i år rigtigt godt. Prince Charles hedder den, og jeg er meget glad for den. Den skal ikke klippes hverandet år for at klare sig, jeg holder den blot ved lige, klipper det tørre af, og så klarer den selv resten.

Chelsea Flower Show

Køkkenhaven ultimo maj

Køkkenhaven ultimo maj

Det ser ud som om, der er styr på køkkenhaven, og det er der! Kartofler, rødløg og bønner er kommet op, og de er blev hyppet. Der er hakket mellem alle rækker.

Køkkenhaven ultimo maj

Jordbærrene, som jeg plantede ud alt for sent, har allerede sat bær. Jeg var optimist, men havde ikke forventet så mange bær på planterne. Jeg glæder mig meget til at se, om det holder ved, eller om fasanerne klipper de grønne bær af, som de plejer. Der skal snarest net over, så ikke solsortene tager de røde bær.

Køkkenhaven ultimo maj

Ribsene tyder også godt. Klaserne hænger tæt og tungt, så ribsgele bliver der også i år.

Køkkenhaven ultimo maj

Rabarberne har jeg høstet af flere gange, og der er stadig masser af dejlige stængler. Den står mellem ribs og solstik i området, hvor også brombær og blommetræ holder til.

Køkkenhaven er et stort arbejde i starten, når der skal plantes, sås og anlægges. Men holder man den ved lige og jævnligt fjerner ukrudt, så er det en fantastisk oplvelse hverdag at gå ud og høste.

Havetilbehør på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

Chelsea Flower Show er ikke bare blomster. Det er naturligvis også udstyr til haven af forskellig slags. Chaiselongen på ovenstående foto er ret sej, den er lavet i sten. Jeg har engang sagt, at jeg skal være stenhugger på mine gamle dage. Overliggeren er sat højt med denne inspiration!

Chelsea Flower Show

Englænderne har mange rigtigt lækre ting til haven. Plantebordet her var bare et produkt af en hel serie.

Men allermest ville jeg gerne have taget et fuglehus med hjem. De er da bare skønne!

Chelsea Flower Show

Inspiration på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

For ni år siden fik jeg en lyserød Korea kornel, som det tog mig lidt tid at finde ud af at passe. Jeg var klar over, at den stå et sted med læ, men den skal også have sur jord.  Da jeg endelig havde fundet ud af det, kvitterede den med de smukkeste blomster i overdådighed.

På Chelsea Flower Show i 2011 opdagede jeg så en med hvide blomster. Den var faktisk i mange udstillinger, som om den var en af årets trends. Jeg har ønsket mig en siden, og sidste år fik jeg så en i fødselsdagsgave. Nedenfor ses en af dem i London. Jeg skal vende tilbage senere på året med min egen i fuld blomst.
IMG_1388

Regnvåd have

Regnvåd have

I aftes gik jeg en tur i haven for lige at følge med udviklingen. Jeg har ikke arbejdet derude i dag, så jeg måtte lige have et overblik. Her i det svenske bed, hvor der er smultron, skovjordbær, i bunden, er der desværre også en del ukrudt. De fleste ville nok pille med fingrene, men her bliver det hakket om med risiko for, at andet også lægger sig.

Jeg nyder også at følge med, og der sker noget nyt hver dag. De første pæoner er nu helt fremme i skoene. Det er altid skønt, og jeg glæder mig til dem alle sammen. Jeg har flyttet lidt om på dem, og når de blomstrer, kan jeg se, hvor meget der ellers skal flyttes.

Regnvåd have

Det store rhodondendronbeden er også en fornøjelse. Den hvide og mine Blue Peter blomstrer nu, og nogle pink er på vej. Det er så skønt, at de skyder fra bunden. De gamle barbenede kommer med så mange dejlige skud, at det nok skal blive et tæt bed med tid. Fortvivl aldrig med rhodendendron.  Man kan flytte dem, selvom de ser rigtigt skidt ud, og de kommer sig som oftest.

Regnvåd have

Min blog om indretning, have, madlavning og andet, som interesserer mig med inspiration fra dagligdagen på landet.