Chelsea Flower Show

Chelsea Flower Show Chelsea Flower Show 2015 er i denne uge, og jeg drømmer mig derfor tilbage til 2011, hvor jeg var til stede den sidste dag. Det er en fantastisk oplvelse, når man er haveinteresseret, og jeg har meget gerne villet tilbage. For man bliver aldrig mæt af smukke blomsteropstillinger. Chelsea Flower ShowMan skal have godt fodtøj på til dette show, for man går temmeligt meget. Der er rigtigt mange mennesker, så det anbefales at komme tidligt. Der er heldigvis kun et begrænset antal dagsbilletter, og derfor er de meget eftertragtede.Chelsea Flower ShowMidt i vrimlen så jeg pludselig et velkendt ansigt, og det var der rigtigt mange,  der gjorde. Haveguruen over dem alle, Allan Titchmarsch dukkede op med mikrofon og BBC fotografer. Det var stort!

Selfien var endnu ikke opfundet, men der var mange, der blev fotograferet med ham. Jeg nøjedes med at tage fotos.Chelsea Flower ShowFør lukketid blev der meget travlt omkring os, og der gik nogen tid, inden vi fandt ud af årsagen. På sidstedagen, lørdagen, sælger mange udstillere ud af deres udstillinger. Derfor fik vi også travlt. Chelsea Flower ShowDesværre var der køer ved de udstillinger, vi var mest interesseret i. Så lærte vi det.Chelsea Flower ShowDet var sjovt at se, hvordan folk handlede og slæbte ting med hjem.

De store parasoller

De store parasoller

Vi har et par store kastanjetræer ved huset, og hvert eneste år fryder jeg mig, når de folder sig ud. De store blomstrende lys er fantastiske, og de dufter skønt. Det ene træ har grene så langt nede, at vi kan nå at få næsen tæt på.

De store parasoller

Men især holder jeg af træet på gårdspladsen. Lyset ændrer sig både ude og inde, når et stort over 100 år gammelt træ folder sig ud. Det fungerer som en stor parasol for os og som bolig for fugle og dyr.

Det er usigeligt smukt, når det står med blomster.

Voldsomt og smukt vejr

Voldsomt og smukt vejr

Tirsdag aften gik jeg en tur, da det holdt op med at regne. Det var stadig et voldsomt og smukt vejr med masser af blæst og en vild himmel. Det var skønt at blive rusket igennem, jeg var naturligvis iført regnfrakke og gummistøvler.

Voldsomt og smukt vejr

På vej ned ad alleen vendte jeg mig helt tilfældigt, og det var fantastisk at kunne se en regnbue i hele bredden ud over markerne. Den varede ganske kort tid, men jeg nåede at fange den.

Voldsomt og smukt vejr

Manna fra skærmelm

Manna fra skærmelm

Da jeg forleden fik en tur langs åen, stoppede jeg op i barndommens forundring. Jo, det var manna!

Som barn overvejede jeg ikke overhovedet hvilket træ, jeg spiste frugterne fra. På volden i Nyborg som jeg skulle gennem for at kom me i skole, spiste jeg om foråret frugterne af skærmelm. Mine kammerater og jeg kaldte det manna, men til jeg nu slog det op på nettet, troede jeg, at det var noget, vi kaldte det. Men i følge Wikipedia kaldes skærmelmens nødder (!) for manna. Det giver mening, for disse små sprøde blade med en hårdere midte er faktisk nødder, og de har også en nøddeagtig smag. Dem vil jeg putte i salaten de næste dage! Det ny nordiske køkken!

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ

Havens smukkeste træ er på nippet til at blive lyserødt. Jeg kan dog bedst lide det på denne tid, hvor det ikke er sprunget helt ud, det gør helhedsindtrykket lidt mørkere rosa.

Havens smukkeste træTræet bliver skåret lidt til hvert år, i år har det fået en lidt hårdere omgang, og det står skarpt. Det er en fornøjelse året rundt på grund af faconen, men især om sommeren, hvor det er fantastisk at tage en lur under. Og det er så tæt, at det næsten er lige meget, om det regner. Senere på sæsonen er det de grønne blade, der er dominerende, men man ser dem næsten ikke i øjeblikket.

Opskrift på svenske brød

Opskrift på svenske brødI min barndom tilbragte jeg mange lange somre i Sverige, og på grund af en bager i de svenske venners familie var der altid hjemmebagt brød. Det har jeg ‘lidt’ af siden, for svenske brød smager af sommer og sol for mig.

Jeg følger nogle svenske bloggere, og her har jeg fundet nogle opskrifter, som jeg leger lidt med, blander sammen, etc. Derfor bager jeg nu brød, som for mig smager af Sverige, sol og sommer. Her kommer min opskrift på svenske brød.

1 pk gær

50 g smør

6 dl minimælk

1/2 dl mørk sirup

2 tsk salt

ca 1 kg sigtemel

Lun mælk og smør i en kasserolle. Mens det sker, nulres gæren ud i et fad. Sirup og salt lægges over gæren, som nu nærmest smelter. Rør lidt rundt og hæld den lune mælke-smør blanding over.

Nu kan melet tilsættes. Jeg smider ca 10 dl i og rører med min grydeske. Dernæst tager jeg hænderne i brug, mens jeg tilsætter mel, til det er en god masse at arbejde med. Det skal så hæve tildækket 3/4 time.

image

Dejen deles i 4 stykker, som hver i sær laves rundt og så rulles ud til plader. Få plads til 2 på en bageplade med bagepapir. Med et snapseglas stikkes der hul i midten, og brødene prikkes med en gaffel.

De hæver nu tildækket i 30 min, mens ovnen varmer op til 215 grader.

Dejen hæver ganske godt, selvom sigtemel er ret tungt, og de er luftige efter de 30 min.

Opskrift på svenske brød

De bages nu i 12 min. De bliver pænt brune på grund af indholdet af sirup. De afkøles på pladen eller på en rist. Jeg lægger dem i fryseren, hvert brød i en pose. Efterhånden, som de skal bruges, tager jeg dem ud. De er også gode efter en tur i fryseren.

De skæres ud i stykker som en lagkage. De smager fantastisk bare med smør på, men er også gode med min orangemarmelade eller sammenlagt med pålæg.

Jeg er vild med glas

Jeg er vild med glas

Når jeg tænker tilbage, har jeg altid været vild med glas. Som helt lille fik jeg en lys blå hjertevase fra Holmegård, og det har nok været den, der lagde grundstenen for min passionerede tilgang til glas.

Jeg er vild med glas

Jeg har altid fået og får stadig glas i gave, men meget af mit glas finder jeg på loppemarkeder. Somme tider finder jeg noget, jeg ikke aner, hvad er, men jeg kan ikke lade det være, fordi det føles rart i hånden.

Jeg er vild med glas

Når man bor som jeg med mange vinduer mod syd, hvor det er umuligt at have blomster stående, så er glas et godt alternativ. Jeg har nu også glas mange andre steder i huset. Det hyggeligste er, når der kan samles mængder af samme farve.

Jeg er vild med glas

Stilhed før stormen?

Stilhed før stormen?

 

I skrivende stund er her ganske stille, ja næsten, for solsorten synger lystigt udenfor, selvom her er usædvanligt mørkt.  Er det stilhed før stormen?

Min daglige lange tur med den gamle ruhår tog jeg tidligt i dag for at undgå at løbe ind i et regnvejr.  Allerede i morges varvejret lidt omskifteligt varmt og kølig blæst. Men vi nød turen, og da vi gik ad alleen, kunne jeg nyde, at lindetræerne nu er sprunget ud. Og smukke er de med de forskelligt farvede marker i baggrunden. Det er en dejlig tid!

Stilhed før stormen?

 

I skoven var det overraskende at se, at også de fælde træer springer ud nu. Der må jo være så meget saft i dem, siden det er muligt. Smukt ser det ud, som de ligger med knopper og blade.

Stilhed før stormen?

Når man kan mærke kroppen

Når man kan mærke kroppen

 

Min weekend har fortrinsvis bestået af hårdt arbejde i haven.  Det har jeg slet ikke noget imod. Faktisk har jeg det godt med den slags arbejde, når man kan mærke kroppen har arbejdet, og man hele tiden kan se, at man kommer nogen vegne. I særdeleshed er det dejligt arbejde, når jorden er tør.

Når man kan mærke kroppen

 

Derfor har jeg hygget mig med mit meget lange bed med masser af ukrudt i bunden. Der når altid at komme ukrudt i bundet af det, inden jeg kommer i gang. Jeg tager dette bed som det sidste af klargøringen, for så kan eranthis nå at smide deres frø, og løgplanterne kommer op, så jeg kan arbejde mig rundt om dem.

Når man kan mærke kroppen

 

Og så er det ellers fast arbejde! Der skal køres temmeligt mange børfulde ukrudt væk, men det er min erfaring, at i et bed som dette er det vigtigt at køre det væk. Ellers vokser det bare videre. Og SÅ vild er jeg heller ikke med at hakke ukrudt!

 

En våd dag

Våd dag

Inden regnen satte ind her ude på marken, var jeg lige en tur i haven og checke status på foråret.  Det overrasker mig hvert år, hvor hurtigt det pludseligt går.

Den hvide rhodendendron er begyndt at springe ud. Den står i flere bede, og det er dejligt, når den begynder at lyse op.

En våd dag

På hver side af terrassen breder både taks og katteurt sig.  Inden længe vil katteurten brede sig, så jorden er dækket af de skønneste lysende blå blomster med en duft, der tiltrækker både bier og katte. Jeg er meget glad for denne sort NEPETA faassenii ‘Mussinii’. Det tager endnu nogle år, før taksene er, som de skal være: store runde kugler. Men det er jo også dejligt at følge udviklingen.

En våd dag

Kanten af terrassen  har krukker, som nu er skiftet ud fra nogle kæmpestore til lidt mindre, som jeg har kræfter til at flytte rundt på. Dertil har jeg fundet de fineste hvide lavendler Hidcote White til en absolut fornuftig pris. Der går ikke lang tid, før krukken er fyldt helt ud af planten. Tidligere havde jeg krukker med buksbom, men blæsten her gjorde dem ikke godt, så de er sat ned i haven nu.

Tilbage på kontoret kan jeg så nyde udsigten indefra, for det blev som lovet af meteorologerne en våd dag.

Min blog om indretning, have, madlavning og andet, som interesserer mig med inspiration fra dagligdagen på landet.