Kategoriarkiv: I naturen

Slåen i overflod

image

Jeg var i skoven og følge op på det normalt tidligste slåenområde. Og det var da godt, at jeg var tidligere ude end ellers. For de var store, men jeg fik kun en håndfuld. Resten var væk!

Videre gik det til et andet godt sted heldigvis iført lange bukser og lange ærmer og handsker. For brændenælderne var højere end mig, og det var meget vanskeligt at komme ind til området. Det lykkedes heldigvis, og ved første besøg fik jeg 725 g.  Bærrene var store, og de hang tæt.

Jeg var et fjols og tabte kurven i traktorsporet på vej hjem, men jeg fik alle samlet samlet op og nåede dermed hjem, idet det blev mørkt. Næste gang skal jeg afsted noget tidligere på dagen.

De blev vasket og lagt i fryseren, og snart kan endnu et par portioner sloe gin sættes over.

image

 

I am going nuts!

image

Jeg var så glad! For i år kom jeg først. Jeg slog Chip og Chap på målstregen.

Alle de plukkede hasselnødderne blev afhaset og lagt til tørring på net. Det var meningen, at jeg skulle knække dem og lægge dem i fryseren, så snart jeg fik tiden til det.

Datid! Ja, for i går opdagede jeg  tilfældigt, at nogen havde holdt fest. Det var den gamle ruhår, der gjorde mig opmærksom på det ved at gå fuldstændig amok i den renoverede stald. Her er så tilpas køligt, at æbler og løg opbevares herude. Og året hasselnøddehøst!

Den ruhårede fangede ikke noget, men jeg gætter på, at det var en mus.  Den har simpelthen ædt eller knækket og gemt alle mine nødder. Det net, der var fuldt af skønne nødder til min husholdning, havde nu tomme skaller, og gemt under noget plast lå en masse affald.

Øv, slået af de små firbenede igen i år!

 

Sloe gin

image

I dag skal jeg forbi den tidligste af mine slåenbuske i skoven. Der er tilsyneladende flere sorter, og jeg er næsten altid for sent på at kunne plukke af den tidligste. Slåen er vilde sorte bær på store buske med pigge. Bærrene smager forfærdeligt rå og får munden til at snerpe sammen. De har en stor sten i midten. Jeg husker min første oplevelse med slåen fra en lang gåtur i skoven, da jeg gik i børnehave.

Jeg laver sloe gin til efterårets jagtfrokoster og vinterens velkomstdrinks. I England er sloe gin en populær drik. Den kan drikkes som en dram, som en long drink med is i, og den er meget anvendt som tilsætningen til champagne eller anden mousserende vin.

Første gang jeg selv anvendte sloe gin købte jeg en flaske over nettet. Da benyttede jeg den til at marinere duebryster i efter en engelsk opskrift.

Nu laver jeg selv min sloe gin. Jeg  går ud fra en opskrift, jeg har fundet på nettet. Den er fra The Observer, oktober 2010. Men jeg gør den på min egen måde.

De 450 g slåen puttes i fryseren. Når de er helt frosne – og det er vigtigt – lægger jeg dem i en dobbelt lag pose af god kvalitet. For nu skal de nemlig på det gamle bord i kælderen have en ordentlig omgang med den store hammer. Stenene i frugten skal gå i stykker. De giver en smag af mandel. Det er vigtigt at nævne, at smagen af gin forsvinder i processen.

Så smider jeg dem i et 2 ltr sylteglas med 350 g sukker og en flaske billig gin.

Her står de 8 -10 uger i et skab, og jeg vender af og til bunden i vejret på glasset. Herefter sier jeg det gennem kaffefilter og hælder den smukke røde væske på sjove, søde, smukke flasker.  Det er muligt at drikke din sloe gin samme år, men det er min erfaring, at den er bedre efter et år. Farven skifter fra rød til gylden.

I 2013 lavede jeg igen en dobbelt portion og smed et par chilier i hvert sylteglas. Det var et tip fra en artikel om sloe gin i The Field. Det kan jeg ikke anbefale. Drikken fik det ekstra bid, men den blev også bitter, hvilket jeg aldrig har oplevet før. Så det gør jeg aldrig igen. Nu afventer jeg blot, at det bitre aftager med tiden.

 

 

 

Efterårsmorgen på landet

image

I går morges gik jeg tidligt en tur med hunden ud over marken og langs med åen. Jeg har ikke været den vej i lang tid. Der var stadig mosekonebryg på de laveste steder.

Der var den skønneste friskhed i luften, og fugtigheden hang i spindelvæv, på træer og buske og i græsset. Men solen varmede dejligt, og så var det lige meget, at de lange bukser blev pjaskvåde opad benene.

Tjørnene på skrænten til åen bugner af bær, de skal nok få ben at gå på senere. Dejligt at kunne nyde synet, inden fuglene tager dem.

Jeg var fuld af taknemmelighed over frisk luft, store vidder, lyset, livet.

image

Survival of the fittest

image

Mine krukker overvintrer under en gangbro, vi har over kælderdøren.  Her står de godt i et hjørne med visne blade omkring sig. De var begyndt at skyde tidligt i år, så jeg lod dem stå der lidt længere end nødvendigt. Somme tider får jeg dem taget frem for tidligt, så hortensiaerne får frostskader.

Men vejret i år var jo forrygende, så de var langt fremme og tætte, da jeg tog dem frem i lyset og vandede dem.  Den ene store hortensia havde dog desværre en fuglerede med æg i bunden, og vipstjerten, som spænede fra stedet, kom ikke igen. Den havde ikke gennemskuet, at der ville blive vandet på det sted. Så dens æg gik desværre til spilde.

Nede ved kælderdøren under gangbroen har jeg hele sommeren mine fuchsia stående. De kan ikke tåle den skarpe sol og bliver langt smukkere, når de står i skyggen. Og de tørrer ikke ud.

Det har en spidssnudet frø gennemskuet. Jeg har undret mig over det rod, der var rundt om potten, og har endda været efter hunden. Jeg troede, at det var ham. Men forleden opdagede jeg synderen, som egentlig bare var en overlever, frøen, eller rettere, de er to. Og de bor tilsyneladende i den ene potte med fuchsia, hvor der er køligt, fugtigt og mørkt.

Frøen her er taget på markvejen. Dem i krukken var for hurtige for mig.

image

Den daglige oplevelse i naturen

image

Det slår mig hver eneste dag, hvor taknemmelig jeg er for at bo her midt ude i naturen. Jeg mangler aldrig gode ruter, når jeg går en tur.

Her i foråret og sommeren har jeg gjort mig for vane hver dag at gå en lang, længere eller rigtigt lang tur. Det er nødvendigt at have ordentligt fodtøj på herude, så trekkingstøvlerne er blevet godt brugt.

Ofte møder vi – hunden og jeg – rådyr, næsten altid harer, og også ræven går tit samme vej som os. For nylig så jeg musvågens unger ude at træne i at fange føden selv, og i dag mødte vi en stor flok fasankyllinger. Det er en stor oplevelse hver dag!

Men jeg bliver trist, når vi går på vejen langs markerne. Trist over så mange uopdragne og tankeløse mennesker, der kaster deres affald ud fra deres biler.  Og jeg bliver trist over, at disse mennesker giver deres dårlige vaner videre til deres børn, som jo ser denne uskik blive udført.

Jeg håber, at disse børn er klogere end deres forældre, og at de tager en anden skik til sig, nemlig at tage deres affald med sig, og smide det ud, når de kommer til en affaldspose.

Der er snegle, og der er snegle

image

Jeg kan ikke rigtigt blive klog på de iberiske dræbersnegle. Endnu har jeg ikke set dem i haven, og jeg har heller ikke haft tegn på, at de har været i her.

Til gengæld er der masser af vinbjergsnegle, og det har der været i dette område i masser af år.

Jeg har altid været af den opfattelse, at sneglen med hus holdt dræbersneglen væk. Men …

Forleden oplevede jeg en vinbjergsnegl og en dræbersnegl sammen i nærheden af åen ikke så langt fra haven. Så nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tro længere.

Har du nogen erfaringer med disse snegle?

Velkommen til min blog

image

Velkommen til min blog! Her vil jeg skrive indlæg om det, der for tiden optager mig i mit liv på landet. Det kan komme til at handle om en pragtfuld tur med hunden i skoven, et nyt gør-det-selv projekt eller et besøg i en planteskole. Det vil kun tiden vise.

Se den smukke grøftekant, som min nabo har sået til glæde for os alle. Han har nemlig sat et skilt op, PLUK BARE. Jeg har været forbi flere gange! Tusind tak, nabo!

Jeg håber, at du vil komme med dine kommentarer til indlæggene.