Kategoriarkiv: I haven

Mit nøddehegn

image

Jeg er så glad! I år kom jeg først!

En barnlig glæde kan ramme når som helst, og i aftes ramte den mig, da jeg opdagede, at hasselnødderne var plukkemodne og ikke mindst, at jeg kom først.

Det er nemlig ofte sket, at jeg i løbet af en uge har set, at det er ved at være tid at plukke nødderne, og jeg planlægger at plukke i den kommende weekend. Et af de seneste år begav ældste barnebarn og jeg os endda ud til hegnet med kurve og nøddeknækker for at opdage, at Chip og Chap havde været der lige før os. Vi så endda deres efterladenskaber i form af knækkede skaller i hobetal. Det nærmeste gamle kastanietræ havde også en bunke skaller under sig. De havde ligefrem holdt fest!

Det er slet ikke sådan, at vi ikke under de små kræ nødder. Sagen er blot, at når vi kommer først, så lader vi de nødder, der sidder højt, være til Chip og Chap, hvorimod de ribber alt, når de kommer først.

Så sent som for tre uger siden blev jeg instrueret af ældste barnebarn om at holde øje med nødderne, men det er altså ikke så lige til. I aftes var jeg bare heldig. Efter at have plukket hindbær, gik jeg rundt i haven og talte i telefon, mens jeg kiggede lidt på blommetræet, græskar, og altså også nøddehegnet. Og yes! Nu var det tid.

Endnu en afgrøde er sikret, det er simpelthen så skønt at spise egen avl!

Pseudo bonsai

image

Vores allerførste overnatning på sommerens ferietur i Skotland var nord for Edinburgh. Jeg var advaret om, at det var svært at finde, men det gik egentlig ret let.

Mary og Tom havde en fantastisk have, og udsigten både fra værelset og fra vinduet i morgenmadsstuen var meget smuk. Til morgenmaden havde vi udsyn til en smuk blomsterhave, hvor en fasankok og hans fruer spadserede.

Ved indgangsdøren lagde jeg mærke til et lille træ. Det viste sig, at det var 20 år gammelt, det havde stået i krukken i alle årene.

Det blev ikke beskåret i rodnettet, så det blev kun holdt lille ved den lille krukke.

Det har inspireret mig til at lave nogle små træer i krukker. Vi har i år i haven flere selvsåede egetræer. De kommer fra skoven tæt på. Og et af vores 2 meget gamle kastanietræer har sat et lille træ et andet sted i haven. Jeg har også fundet et selvsået grantræ i haven. Det skulle være flyttet ud i et bed, men nu er det også kommet i krukke. Det bliver spændende at følge, om jeg kan få dem til at holde så længe, som Tom gjorde.

image

Køkkenhaver

IMG_0142

Jeg er vild med min køkkenhave på en ambivalent måde. Det er så dejligt, når man sår den til. Når den står snorlige med de spæde planter i række og geled. Når man høster de dejlige afgrøder.

Men med megen regn og varme, når jorden er tung, og det ikke er til at komme af med ukrudtet, så er det hårdt arbejde.

Min køkkenhave bliver normalt fræset, men jeg synes ikke, at det er godt nok. Så i år skal den graves igennem inden vinter. Der skal godt med blade i jorden fra sommerens hækklipning nr 2. Det bliver bedre for knolde som kartofler og gulerødder. Måske jeg så skal prøve at finde det store jernstykke, som jeg somme tider støder på. Jeg skal nok grave helt til Kina for at få det op.

På vores sommerferie i Skotland mødte vi flere skønne køkkenhaver.

Den første var hos Fran og Chris i Melvaig, som ligger så langt man kan komme ad en grusvej helt ude nordvest direkte mod vandet med udsigt til nordkysten af Isle of Skye. Her har de uden tvivl en pokkers hård vestenvind, og alligevel havde Fran her præsteret en smuk lille have med en snorlige køkkenhave. Fran og Chris har en sød lille Bed & Breakfast til os, der vover os meget langt ud for almen vej.

IMG_4239

I samme lille Melvaig, som består af ganske få huse, spiste vi aftensmad på kroen. På vej derhen fangede jeg lige endnu en køkkenhave med linsen henover muren.

image

Grunden til, at jeg blev meget interesseret i denne, var, at der i en potte står en ganske lille Black Lace. Det er en hyld med mørkerødt løv og lyserøde blomster. Den står til højre for det nærmeste bed. Min søster og jeg købte hver en efter at have forelsket os i dem på Chelsea Flower Show i 2011.  De er nu ret store og meget smukke. Min søster har lavet hyldeblomstsaft af sin, og saften bliver også lyserød! Så da jeg så denne lille hyld, besluttede jeg mig for at prøve selv at så hyld fra de bær, der nu er på min. Det varer ikke længe, før de er modne. Det bliver spændende, om det vil lykkes.

Jeg havde glædet mig meget til at se køkkenhaven på Fredensborg for nyligt, og den skuffede ikke. Jeg ville blot gerne have haft mere tid at nyde den i. Den er fantastisk smuk og klassisk opbygget. Virkelig et besøg værd den ene måned om året, der er åbent.

image

Survival of the fittest

image

Mine krukker overvintrer under en gangbro, vi har over kælderdøren.  Her står de godt i et hjørne med visne blade omkring sig. De var begyndt at skyde tidligt i år, så jeg lod dem stå der lidt længere end nødvendigt. Somme tider får jeg dem taget frem for tidligt, så hortensiaerne får frostskader.

Men vejret i år var jo forrygende, så de var langt fremme og tætte, da jeg tog dem frem i lyset og vandede dem.  Den ene store hortensia havde dog desværre en fuglerede med æg i bunden, og vipstjerten, som spænede fra stedet, kom ikke igen. Den havde ikke gennemskuet, at der ville blive vandet på det sted. Så dens æg gik desværre til spilde.

Nede ved kælderdøren under gangbroen har jeg hele sommeren mine fuchsia stående. De kan ikke tåle den skarpe sol og bliver langt smukkere, når de står i skyggen. Og de tørrer ikke ud.

Det har en spidssnudet frø gennemskuet. Jeg har undret mig over det rod, der var rundt om potten, og har endda været efter hunden. Jeg troede, at det var ham. Men forleden opdagede jeg synderen, som egentlig bare var en overlever, frøen, eller rettere, de er to. Og de bor tilsyneladende i den ene potte med fuchsia, hvor der er køligt, fugtigt og mørkt.

Frøen her er taget på markvejen. Dem i krukken var for hurtige for mig.

image

Sensommer hortensia

image

Hortensia er en af de planter, jeg holder allermest af. De holder meget længe, når bare man passer godt på dem. Og så skifter de karakter undervejs i deres blomstring.  Jeg finder dem allerskønnest, når blomsterhovederne begynder at blive grønne her sidst på sommeren.

Jeg har rigtigt mange i krukker, og efterhånden også endnu flere havehortensiaer. Men de er ikke helt lette at passe, når man bor ude midt på marken. Vi har en del blæst og kulde herude, og jeg kan sagtens se forskel på sværhedsgraden i pasningen af hortensia i byens skærmende omgivelser og vores vindomsuste have.

Men i år er det lykkedes bedre end nogensinde før. Såvel haveplanter som krukkeplanter har i år kvitteret med fantastiske blomster. Faktisk har jeg i år måttet flytte krukkerne til skyggeområder, da to daglige vandinger ikke var nok til at holde dem friske.

 

Blomsterne i varmen

image

Det er varmt, og det har været varmt rigtigt længe. Nogen af os nyder det, andre lider.

Så er vi nogen, der synes, at det er skønt i forhold til høsten, andre bekymrer sig mere for, om det så bliver regn, når de senere afgrøder skal høstes.

Det har ingen indflydelse, om vi bekymrer os eller ej.

Planterne i haven er ikke alle sat i verden for at skulle tåle varmen. Jeg har mange hortensia, rhododendron og roser, og de vil alle gerne have det lidt mere fugtigt, end tilfældet er. Og jeg fik to nye træer i juni, som har behov for mere fugt. Så jeg render morgen og aften med mine tunge vandkander i fast rutefart. Det er ikke så dårligt endda for armmusklerne.

Heldigvis har jeg også planter, som er glade for sol og varme, og som kvitterer med blomster. For år tilbage fik jeg nogle palmeliljer af venner, som lagde deres have om. Jeg satte dem i køkkenhaven et par år, indtil jeg havde fundet den rigtige plads til dem. De blev så sat ud  for to år siden, har blomstret lidt i de to år. I år er de helt exceptionelle. Fjorten mandshøje blomsterstængler står der fuld af de skønneste blomster. Så bliver det ikke bedre!

Der er snegle, og der er snegle

image

Jeg kan ikke rigtigt blive klog på de iberiske dræbersnegle. Endnu har jeg ikke set dem i haven, og jeg har heller ikke haft tegn på, at de har været i her.

Til gengæld er der masser af vinbjergsnegle, og det har der været i dette område i masser af år.

Jeg har altid været af den opfattelse, at sneglen med hus holdt dræbersneglen væk. Men …

Forleden oplevede jeg en vinbjergsnegl og en dræbersnegl sammen i nærheden af åen ikke så langt fra haven. Så nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tro længere.

Har du nogen erfaringer med disse snegle?