Tag-arkiv: Afrika

Hygge i eget selskab

Hygge i eget selskabForleden skrev jeg:

Jeg sidder langt, langt ude i bushen i Sydafrika. Jeg er helt alene her i denne bush camp, der er flere timer, til der kommer andre.

Det stormer, og det er vildt hyggeligt, for solen skinner, himlen er blå. Jeg har været ude at gå en tur, har fået sol og blæst i ansigtet. Jeg havde alt for meget tøj på, drillet af den manglende kulde, vi normalt forbinder med denne slags blæst.

Hygge i eget selskab

Jeg ser ud over bushen her fra mit høje logi, ærgrer mig lidt over, at jeg ikke kan sidde ude. Men jeg hygger mig herinde med ild i brændeovnen, kaffe i kruset, grove småkager og en stak udenlandske magasiner efterladt af tidligere besøgende.

Hygge i eget selskab

Senere kommer personalet og forbereder aftensmaden, tænder ved mørkets frembrud op på bålpladsen, hvis vinden lægger sig tilstrækkeligt. Senere igen kommer min elskede og vores jagtven Walter. Gin tonics og jagthistorier kommer frem, en dejlig eftermiddag og endnu en dejlig aften i Afrika.

Kilimanjaro februar 2013

image

For 2 år siden i morgen på dette tidspunkt var jeg på toppen af Kilimanjaro. Min veninde og jeg havde valgt at rejse med Kipling, og vi valgte den lange rute Lemosho for at have en længere tur mod toppen end de mest anvendte. En længere tur giver dig længere tid til at vænne dig til højden. Lemosho ruten tager 7 dage i alt op og ned.

image

Jeg havde trænet jævnt i 4 år forinden, så min grundform var på plads. På Aerobicgården i Frederikssund, hvor jeg trænede til daglig, satte jeg det seneste år kadencen op, og cross fit og endnu mere muskeltræning kom på programmet. Fra midt december, som var ca 7 uger inden afgang, trappede jeg ned igen, og nøjedes med cykeltræning et par gange om ugen. Den 2. januar startede min intensive træning anbefalet af Tom Hoel, som i hele mit forberedelsesforløb var min gode støtte og coach. Hver dag 10 dage i træk gik jeg i 2 timer på løbebåndet med max stigning (15%) iført trekkingstøvler og rygsæk med stigende vægt.  Efter de 10 dage trappede jeg igen ned til 2 ugentlige cykeltræninger indtil afgangen til Afrika.

image

Det var den mest fantastiske tur, en oplevelse ikke bare fysisk, det var så sandelig også en, jeg fristes næsten til at sige, spirituel rejse. Selvom man går langsomt, meget langsomt for ikke at presse kroppen for meget og dermed blive højdesyg og ødelægge sine muligheder for at nå toppen, så er man ind i mellem meget presset på grund af træthed i musklerne. Musklerne får ikke den ilt, de er vant til, og for at kunne blive ved med at gå i den situation, så lukker man sig selv ind i en trancelignende tilstand, når det står værst til. Det giver en ro og mulighed for tanker, som man ikke giver sig i hverdagen. Trancen kommer, når man giver sig hen til tanker om at nyde hvert skridt på denne store oplevelse, og tankerne bliver ‘højre fod – venstre fod – højre fod – venstre fod osv. Så udfordringen, som man inden turen tror, udelukkende er fysisk, ender med at blive  en både fysisk og psykisk rejse.

image

Naturen på Kilimanjaro er fantastisk. Man går gennem fem klimazoner, fra 30 graders fugtig varme i regnskov til de 9 minusgrader, vi havde på toppen. Der er vækster på bjerget, som udelukkende gror netop der.

image

Dyrelivet er også specielt. Jeg har tidligere gået spor i Afrika flere gange, og jeg genkendte eland, vild hund og honninggrævling.  Der var forskellige abetyper også. Her en colobusabe i regnskoven.

image

Turens klimaks havde jeg forventet var at stå på toppen med armene i vejret ‘Yes, jeg gjorde det’, men det var det ikke. Endnu kan jeg fornemme den mærkelige fornemmelse det var at stå helt deroppe i næsten 6 km højde og ikke føle det, jeg havde forventet. Der gik nogle dage, efter at være kommet ned igen, og da gik det op for mig, at det var rejsen, altså den fysiske anstrengelse og tankernes frihed til at være der og ikke være der, der var tilfredsstillelsen ved rejsen til Kilimanjaros top.

Om du skulle have lyst til at prøve dine grænser af, have lyst til at sætte dig et mål, som du vil sætte alt ind på at nå, så skal du beslutte dig for at gå de 80 km til Kilimanjaros top. God tur!

image

Der pyntes stadig i det små

image

Forleden en besøgte jeg søde Mette på Tingstedgård i Hørsholm. Mette har en virksomhed, som handler med ting til boligen og i forbindelse med denne en sød og rustik lille gårdbutik. Her på de toppede brosten fandt jeg de længe savnede bogstaver. Jeg har ledt efter dem til en veninde, som ønskede sig dem. Jeg måtte også selv have et sæt! Jeg har altid været vild med bogstaver i indretningen. De kom ind i et afrikansk område. Her er fjer og pigge fra hulepindsvin, afrikansk sand, et foto af en skøn fugl, jeg fotograferede i Zimbabwe for et par år siden, og nogle skønne citater om Afrika. Og lidt juletrommer og en kronhjort i snelandskab, jeg engang har fundet i England.

imageDer blev også hængt et par kugler op på et utraditionelt sted. Det er ok acceptabelt hjemme hos os, men grænseoverskridende for nogle jægere. Nu skal det jo ikke være så alvorligt alt sammen, og Pumba tager jo ikke skade af et par ugers sjov om året.

Man må aldrig gå ned på udstyr

image

Jeg har altid holdt af godt udstyr. Det betyder ikke, at jeg synes, at man skal møde op til første ridetime fuldt ekviperet.

Men begiver man sig ud på noget, som man ved, man vil blive ved med. Eller skal man købe noget udstyr, som man ved, man kan bruge til mere end lige det påtænkte, ja, så er der ikke noget at betænke sig på, hvis man vel at mærke har råd til det. Kvalitet koster, men det holder også i længden.

I februar 2013 skulle jeg bestige Kilimanjaro med en veninde. Allerede midt i 2012 var jeg ude at se på vandrestøvler. De skulle kunne indholde mine besværlige fødder, og de skulle kunne klare turen gennem fem klimazoner. Jeg havde aldrig trekket i bjerge før, og ville jeg komme til at elske det eller hade det?

Jeg vidste dog, at da jeg altid har været aktiv, ville jeg nok komme til at bruge dem fremover, også uden bjerge.

Hvor har jeg dog været glad for dem! De er mit bedste fodtøj. Og de har endda været med på endnu et bjerg, Ben Nevis i Skotland her i 2014. Det er næppe heller det sidste bjerg, de kommer på.

Det samme gælder andet udstyr. Som havegrej. Uh, jeg er vild med engelsk haveredskaber, Burgon & Ball,  Joseph Bentley, etc. Men det behøver jo ikke være et brand for at fungere godt. Min grønne vandkande fundet på loppis fungerer bare så godt, og den er lavet i et super materiale. Men hvilket brand? Det ved jeg ikke.

Det er som om, alt arbejde går lettere, når udstyret er i orden.