Jeg har været vild med blå/hvid porcelæn, siden jeg var barn. I familien var der to store stegefade i Blue Willow. Dem fik min farmor og farfar i bryllupsgave i 1902. Det ene er gået itu, det andet hænger på min køkkenvæg til pynt i modsætning til i mit barndomshjem, hvor de begge blev brugt. Det sidste er klinket, så jeg passer meget på det.
Jeg har gennem tiden fundet to antikvarisk, som stadig er hele. Og de bliver flittigt brugt sammen med min mormors fad med blå blomster. Det fjerde blå/hvide fad købte jeg i min tidlige ungdom. Det er et tysk musselmalet lille fad.
Men det startede med farmors Blue Willow fade og historien bag motivet. Den kommer i flere udgaver, men jeg husker min som de to elskede, der ikke måtte få hinanden for familierne. Derfor flygtede de sammen og tog livet af sig selv og blev derefter til fugle i himlen, evigt sammen. Historien ses i motivet i porcelænet.
Et barns fascination blev til den voksnes glæde.