Tag-arkiv: bøgehække

Glæde i det hårde arbejde

Glæde i det hårde arbejde

Det er nu, det hårde arbejde skal lægges i haven og give basis for den store nydelse senere. I min have står alt nærmest brun i brunt, fordi vi har så mange bøgehække.  Men man skal ikke lade sig snyde af det, for bag hækkene er bede, der skal ordnes, roser, der skal klippes, og stier, der skal rives. Men det med stierne venter jeg lige med, til bøgen har smidt sine blade.

Jeg finder det hårde arbejde i haven meget tilfredsstillende. Jeg ved, at mange ikke er enige i det, for de vil hellere sidde og læse en bog i solen. Det er da også dejligt! Men tilfredsstillelsen ved at se, hvordan det skrider frem, og hvordan roserne og lavendlerne skyder ekstra meget, når de er blevet klippet, det fryder! Mine arme og ben er fuld af skrammer, men jeg nåede igennem de ca. 100 roser i weekenden, og  nu kan jeg så se fremad med dem. Især min yndlingsrose på espalier glæder jeg mig meget over. Og jeg glæder mig meget til den blomstrer.

Glæden ved hårdt arbejde