Det det var dejligt, at vi i sidste uge havde endnu lidt hvid vinter. Det er så smukt, og det føles så godt lige at få lidt sprødhed i naturen og slippe for plørede støvler og hundepoter.
Men men det var en kort fornøjelse. Her havde vi smukt vejr bare fredag morgen og lidt af eftermiddagen.
Så er det skønt at få godt med tøj på og komme ud at opleve naturen tidligt. Tænk hvis jeg var gået glip af det.
Jeg gik en tur med den gamle ruhår i går morges, da solen var stået op. Hvilken skønhed vi blev mødt med! Hvor solen ramte, var der et tykt lag af iskrystaller, som blinkede i solen. Vi gik simpelthen i et landskab af diamanter.
For at komme ned på jorden igen, må jeg så tilføje, at det var så pokkers koldt for fingrene hele tiden at have handskerne af for at håndtere iPhone og kamera.
Min blog om indretning, have, madlavning og andet, som interesserer mig med inspiration fra dagligdagen på landet.