For tiden sker der hver dag noget her, som ikke tidligere er sket, mens jeg har haft køkkenhave på gården.
Jeg lægger ca 1 kg jordbær i fryseren hver dag! Og jeg er helt vild glad for det.
Sidste års få planter har bredt sig, og nu er der masser af jordbær. Jeg har tidligere prøvet, men fasanerne har klippet grønne bær af stilken, og solsorte har spist de få røde bær. Forskellen er, at jeg har sat en pind op i bedet, og på den har jeg bundet en CD i en snor. Jeg tror, at det er denne fugleforskrækker, der har gjort forskellen.
Nu glæder jeg mig så til vinterens gode jordbærmarmelade.