Tag-arkiv: høst

Sensommer

Sensommer

Der er så megen skønhed i den danske sensommer. Jeg er vild med den måde hortensiaen ændrer farverne fra lysende rød , blå eller hvid til grønlige toner. Og selvom det er et tegn på lukketid i haven, så er det også en tid, hvor der høstes.

Sensomme

Hindbærrene giver stadig, så både de og nu også brombærrene plukker jeg af hver dag og lægger bærrene i fryseren.

I går var også den tidligste nøddebusk klar til høst. Det er jo vigtigt at komme før egernet til de nederste grene, som jeg kan nå. Så må de, der er god til at klatre, tage de øverste. I år skal høsten lægges i det renoverede kølige rum sammen med anden høst fra køkkenhaven. Der kan musene vist ikke snuppe mit guld, som de gjorde sidste år.

Sensommer

Grøntsagshøst inden regnen

Grøntsagshøst i den regnen

Ældste barnebarn tilbringer sin sidste ferieuge her, og hun elsker ligesom sine brødre at hjælpe til. Hun har før hjulpet med løghøsten, så hun er en garvet børnearbejder. Vi havde lidt travlt på grund af den annoncerede regn. Rødløgene var taget op til foreløbig tørring et par dage før, så de var klar til at køre væk og lægge i kasser. Det gik fint.

Grøntsagstærter inden regnen

Kartoflerne skulle også graves op og lægges mørkt og koldt. Det er mange år siden, jeg har gjort det, fordi jeg har været så sent på den, at der var gået orm i dem. Vejret var perfekt til det, med den varme vi havde i går. Og jorden, som var gennemgravet, var i år ikke som cement, men dejlig at grave i. Så med en god hjælper gik det som en leg.

Nu er det så spændende, hvor længe vi har kartofler til, og hvordan det går med opbevaringen. Rødløg dyrker og høster jeg hvert år i en sådan mængde, at jeg ikke har behov for at købe løg i årets løb.