Tag-arkiv: iris

Iris kan være hårdt arbejde

Iris kan være hårdt arbejdeJeg er slidt i dag! I sidste uge aftalte ældste barnebarn og jeg at gå efter hendes ide: de meget tætstående iris skal væk fra deres bed, der skal flyttes lidt om, og så skal der plantes hvide lavendler.

Det var nu lettere aftalt end gjort. Jeg forsøgte, men kunne ikke så meget som stikke min fine damespade i de tætpakkede iris. Jeg forsøgte ad flere omgange, men måtte give op.

I går prøvede jeg så igen, denne gang efter et regnvejr, som jeg håbede havde gjort jorden løsere, og med den meget gamle græskantstikker, som jeg ellers bruger til at hakke dræbersnegle med.  Skulle andre komme i samme situation, kan jeg anbefale at inddele det tætpakkede rodnet op i firkanter med en kanthakker. Så kan de løsnes med en spade, og firkanten kan løftes ved at holde i den grønne top.

Iris kan være hårdt arbejdeFøj, det var et hårdt arbejde, men heldigvis gik jeg ikke ned på udstyr, så jeg kunne køre affaldet væk med minilæsseren. Det lettede opgaven. To og et halvt læs blev det til.

Iris kan være hårdt arbejde

Jeg forsøgte også at komme snerlerne til livs, som jeg gjorde det for 15 år siden, da jeg renoverede bedste. Men de er genstridige. Jeg glæder mig til at komme videre med det lille stykke jord.

Iris kan være hårdt arbejde

Bede med mange blomster af samme slags

Bede med mange blomste af samme slagsI øjeblikket underbygger havens pragt min grundtanke i haven, nemlig at man har mange planter af samme slags i grupper. For mig er det det allersmukkeste, og det giver en fantastisk ro i haven.

Man kan indvende, at man så skal have en stor have, eller at det er dyrt at lave bede med mange planter. Men ikke efter min mening. I en mindre have kan man nøjes med færre forskellige bede, og man behøver ikke sætte alle planter på een gang. Jeg har dog gjort det en gang, da jeg lavede to lange bede med katteurter.

Bede med mange blomster af samme slagsDa jeg begyndte på denne have, var den en rodet bondegårdshave uden afgrænsninger. Og var der blå iris i et bed, så var der blå iris i alle bede. Efterhånden som de havde bredt sig, var de blevet delt til andre steder i haven.

Bede med mange blomster af samme slagsJeg startede med at samle alle iris eet sted. Et andet sted samlede jeg alle roser.  De har forskellig farve, men de mange katteurter samler bedet. Senere har jeg så flyttet om i haven, og her har oprydning været på sin plads. Det viste sig, at der blandt de blå iris var gule iris, der blot ikke blomstrede endnu. Det er rod i mine øjne.

Havearbejde i det nye år

image

Juletræet er nu tilbage i naturen. Det var nemlig en udsædvanligt  dejlig dag både nytårsdag og i lørdags, så jeg var første gang på havearbejde om vinteren.

Granen blev klippet i småstykker. Dels som dække for roser, dels som tilskud til den gode jord omkring rhodendendrons.

Da jeg nu alligevel var kommet på havearbejde, benyttede jeg lejligheden til at hive græs op mellem iris, som for øvrigt gror lige så ivrigt som græsset.

image

Gårdspladsen blev revet, og alle bladene kørt i køkkenhaven, som jeg endnu ikke er færdig med at grave. Det ud for dårligt, det indrømmer jeg blankt, men det er ikke hver dag, der er tid og lyst. Heldigvis er vejret så med mig, selvom jorden er noget tung nu, den er blevet så våd.

image

Også i køkkenhaven er der gang i den. Peberroden er ganske vist en af de tidlige planter, men det er nu lige tidligt nok.

image