Tag-arkiv: korea kornel

Glæde over haven midt i angrebet

imageNu skete det, som jeg har frygtet de seneste 6 år. Dræbersneglen er nået til min have.

For ca 6 år siden besøgte jeg naboen med ældste barnebarn. Hun ville ikke gå på græsset, fordi der var så mange dræbersnegle.  Og de var alle vegne, hang på jordbær- og kartoffelplanterne, og de lå overalt på græsset. Det var så klamt.

I mellemtiden har jeg fulgt deres trampen over mark og eng, ad markveje, og nu angriber de min have. Første dag var der to, der gik nogle dage, så kunne jeg tage syv, og i dag har jeg så hakket 24 over.

imageJeg havde sådan håbet, at vores mange vinbjergsnegle, som igen lægger æg i stien i køkkenhaven, kunne holde dræbersneglene ned, men de har brug for min hjælp. Så jeg går tur i haven udstyret med en gammel kontakter, som ikke er god til det oprindelige formål, og den bruger jeg til at afslutte dræbersneglenes ødelæggelse.

imageMen jeg husker stadig på at glæde mig over skønheden, som haven giver. Koreakornellerne er afblomstrede, men det er ikke længe siden de begge strålede.

Inspiration på Chelsea Flower Show 2011

Chelsea Flower Show

For ni år siden fik jeg en lyserød Korea kornel, som det tog mig lidt tid at finde ud af at passe. Jeg var klar over, at den stå et sted med læ, men den skal også have sur jord.  Da jeg endelig havde fundet ud af det, kvitterede den med de smukkeste blomster i overdådighed.

På Chelsea Flower Show i 2011 opdagede jeg så en med hvide blomster. Den var faktisk i mange udstillinger, som om den var en af årets trends. Jeg har ønsket mig en siden, og sidste år fik jeg så en i fødselsdagsgave. Nedenfor ses en af dem i London. Jeg skal vende tilbage senere på året med min egen i fuld blomst.
IMG_1388