Tag-arkiv: luftballon

En sprød efterårsmorgen

Sprød efterårsmorgen

Jeg holder uendeligt meget af en sprød efterårsmorgen som i dag. Lyset er helt specielt og falder smukt afhængigt af retning, buske og træer.

Sprød efterårsmorgen

Nattens fugt hænger overalt, indtil solen får den til at fordampe, det er smukt.

Sprød efterårsmorgen

I går blev morgenturen lidt anderledes, idet vi på matriklen fik besøg fra oven. Jeg opdagede den før hundene, efter at have forsøgt at lokalisere lyden og finde ud af, hvorfra lyden kom. Det var ikke en nabo, der var tidligt på skovarbejde, men derimod en hissen fra en ballon. Som forventet fik begge hunde hysteriske anfald, de kan ikke fordrage luftballoner.

Sprød efterårsmorgen

Vi fulgte den i nogen tid, indtil den endte med at lande på hjørnet af marken ved vejen. Det var en ung kvinde, der var på morgentur. Det var spændende for en gangs skyld at se nærmere på en luftballon.

Sprød efterårsmorgen

Børnebørns begejstring

Børnebørns begejstring

Vi bor i et naturskønt område. Det er der andre, der også gerne vil nyde, og derfor får vi somme tider besøg fra rummet.

En morgen i påsken, hvor vi var tidligt oppe og ude i haven med børnebørnene, fik vi besøg. Børnebørnene havde set toppen af en rød luftballon lige over træerne i skoven. Den tittede frem nogle gange, og da den kom fri af træerne, kom børnebørnenes begejstring ud for fuld udblæsning. Det var spændende, og snakken gik.

Børnebørnenes begejstring over de små ting, ting i naturen, som vi andre har glemt eller ikke tager os tid til at begejstres over, oplevede vi konstant i påsken. Regnorm i mange forskellige størrelser, den sjove måde, de vrikker med halen (eller hovedet?), den måde de føles på, myrer i mange forskellige farver og størrelser, nogle myrer, der slæbte afsted med en kæmpestor myre, Wow! Er det en edderkop?

Og igen den fantastiske oplevelse af finde uglegylp, og denne gang med indhold, vi ikke havde set før: muldvarp! Naturen er er skøn, og ekstra skøn, når den opleves gennem børnebørnenes begejstring.

Børnebørnenes begejstring