Jeg er så glad! I år kom jeg først!

En barnlig glæde kan ramme når som helst, og i aftes ramte den mig, da jeg opdagede, at hasselnødderne var plukkemodne og ikke mindst, at jeg kom først.

Det er nemlig ofte sket, at jeg i løbet af en uge har set, at det er ved at være tid at plukke nødderne, og jeg planlægger at plukke i den kommende weekend. Et af de seneste år begav ældste barnebarn og jeg os endda ud til hegnet med kurve og nøddeknækker for at opdage, at Chip og Chap havde været der lige før os. Vi så endda deres efterladenskaber i form af knækkede skaller i hobetal. Det nærmeste gamle kastanietræ havde også en bunke skaller under sig. De havde ligefrem holdt fest!

Det er slet ikke sådan, at vi ikke under de små kræ nødder. Sagen er blot, at når vi kommer først, så lader vi de nødder, der sidder højt, være til Chip og Chap, hvorimod de ribber alt, når de kommer først.

Så sent som for tre uger siden blev jeg instrueret af ældste barnebarn om at holde øje med nødderne, men det er altså ikke så lige til. I aftes var jeg bare heldig. Efter at have plukket hindbær, gik jeg rundt i haven og talte i telefon, mens jeg kiggede lidt på blommetræet, græskar, og altså også nøddehegnet. Og yes! Nu var det tid.

Endnu en afgrøde er sikret, det er simpelthen så skønt at spise egen avl!