Tag-arkiv: ruhår

Vi nyder alle foråret

Vi nyder alle foråret Den skønneste tid på året er for mig, når det er lettere at være udendørs. Jeg tror selv på, at der ikke findes dårligt vejr, kun upassende påklædning, men det er nu lettere, når man ikke skal have en masse lag på.

Den gamle ruhår nyder også denne tid, når vi alle er ude. Han virker afslappet, selvom der er en masse at holde øje med og lytte til. Og lydene er der hele tiden. Det er tiden for de vilde gæs og ænder, blishøns, hejrer og mange andre, der giver lyd i sø og på eng. Det giver genlyd ved huset.

Vi nyder alle foråret

På gårsdagens morgentur fik jeg mig en frisk valnød. Der var ikke et sådant træ i nærheden, men et egern må have haft forårsrengøring og ved en fejl smidt den ud af forrådet. Den var let at knække, og den smagte fortræffeligt.  Endnu bærer mit valnøddetræ fra 2006 ikke nødder. Denne nød stammer efter størrelsen at dømme fra en nabos træ. Hun lagde en valnød i jorden for 45 år siden, så hun har i dag et stort træ.

Vi nyder alle foråret

Det er dejligt, som naturen formår at sætte frø alle steder. I den gamle skov står der vintergækker, i den nye skov er der allerede skovjordbærplanter, og på marken står der eranthis.

Vi nyder alle foråret

Forårskuller

Forårskuller

Når vi når dette tidspunkt på året, kan jeg slet ikke komme mig over, hvor heldig jeg er, at jeg bor på landet. Jeg kan gå en lang tur direkte fra huset, gennem haven og ud i naturen, og hver dag opleve nye ting.

I går morges gik den gamle ruhår og jeg gennem de vådere dele af matriklen. Her mosser alting til, og her gror mange piletræer vildt. De fældes løbende og bliver til flis og senere varme og varmt vand til husholdningen, men de pynter så fantastisk, så længe de står i naturen. Og især lige nu med de mange gæslinger. Jeg fik da også en buket forårskuller med hjem.

image

 

Men vi er også nået så langt hen, at det ikke varer længe, før vintergækker og erantis må overgive sig til varmere vejr. Så for tiden nyder jeg ekstra synet af dem fra min kontorplads.

image

Forårshaven

image

Lørdag tilbragte jeg udendørs i Forårshaven. Vejret var fantastisk, og der var masser at lave, for husbonden gik haven igennem med motorsaven.

Når man bor på landet, har det en lidt anden betydning end i en rækkehushave.

Jeg stablede bunke efter bunke af grene, som jeg havde slæbt udenfor hækken. Herfra blev de så kørt væk med minilæsseren.

image

Det lysner gevaldigt, når alle de store tunge grene saves af, og der dukker kønne ting frem. Som denne smukke træstub fuldstændigt tilgroet med en svamp.

Grandække

Et meget højt grantræ fik de nederste grene skåret af. Disse grene var hver på størrelse med et stort grantræ. Dem skar jeg til, og de blev dels til granflis under rhodendendrons, dels til dække af mine skønne krukkehortensiaer, som under gangbroen til bagdøren allerede er begyndt at skyde.

Krukkehortensiaer

Der har været tale om frost, så de har fået lidt grandække.

Godt, at der er snor i

image

Der skal ikke meget fugleliv til at gøre den gamle ruhår elektrisk.

I øjeblikket møder vi hver dag denne flotte svane, som med sindsro svømmer med eller mod strømmen, som det nu passer i hans dagsprogram. Mit gæt er, at han har en frue på æg et sted i nærheden.

Svanen ville næppe tage det så roligt, hvis jeg slap snoren. For den gamle både tigger og beder mig så mindeligt om at lade ham tage kampen op med dette fjerkræ.

Mon ikke ruhåren ville vinde kampen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at svanen er en voldsom fugl. Som barn tog jeg selv kampen op med en, som var ved at drukne en ælling i voldgraven ved Nyborg Slot. Den var bare lidt uheldig, for et piletræ groede ud fra bredden i vandhøjde, så jeg kunne løbe ud på stammen. Jeg var både glad og stolt, da ællingen kom fra svanens gab med livet i behold, og jeg selv var sluppet med et par rap over hånden af svanens vinge.

Gårsdagens våde gåtur med de bedste venner

image

Når jeg går mine lange ture, så er mine vandrestøvler øverst på listen over gode venner. Uden dem ville disse ture være umulige. Det er mit bedste fodtøj ever!

image

Men den gamle ruhår er også en speciel ven, og turene ville ikke være de samme uden ham. Han gør undervejs opmærksom på ting, som jeg ikke selv ville have opdaget.  Somme tider gør han mere ud af det, end det er. I går var det en afmærkningspind på marken på den anden side af åen. Jeg ved ikke hvad, han forestillede sig, den var. Men den fik en røffel.

I de sidste blomster i kanten af stien gik han også lidt over gevind, men jeg tror, at han havde ret i, at der der var en mus.

Gammel og lidt skør, ja. Og jeg kan blive gal i skralden over hans opførsel somme tider. Men en god ven på ture, det er han!

image