Tag-arkiv: skærmelm

Manna fra skærmelm

Manna fra skærmelm

Da jeg forleden fik en tur langs åen, stoppede jeg op i barndommens forundring. Jo, det var manna!

Som barn overvejede jeg ikke overhovedet hvilket træ, jeg spiste frugterne fra. På volden i Nyborg som jeg skulle gennem for at kom me i skole, spiste jeg om foråret frugterne af skærmelm. Mine kammerater og jeg kaldte det manna, men til jeg nu slog det op på nettet, troede jeg, at det var noget, vi kaldte det. Men i følge Wikipedia kaldes skærmelmens nødder (!) for manna. Det giver mening, for disse små sprøde blade med en hårdere midte er faktisk nødder, og de har også en nøddeagtig smag. Dem vil jeg putte i salaten de næste dage! Det ny nordiske køkken!