Tag-arkiv: smultron

Bunddække

Bunddække

Bunddække i havens bede, ja eller nej? Det er næsten en religion, og her i haven er vi delte.

Bunddække er dejligt frodigt i haven, men det er også en pestilens. Ukrudt gemmer sig i det, for ukrudtet holdes ikke nede af bunddækket, og har man dræbersnegle i haven, så har de noget at gemme sig i.

Mit yndlingsbunddække er børnebørnsvenligt; børnebørnene elsker mine svenske skovjordbær, smultron, som dækker bunden i bedet med de hvide Fairy roser.  Og lige nu er det smultrontid!

Bunddække

Når bunddækket står så smukt, og smager så dejligt, tager jeg det ikke så tungt, at der skal hives snerler og andet irriterende ukrudt op med jævne mellemrum.

Regnvåd have

Regnvåd have

I aftes gik jeg en tur i haven for lige at følge med udviklingen. Jeg har ikke arbejdet derude i dag, så jeg måtte lige have et overblik. Her i det svenske bed, hvor der er smultron, skovjordbær, i bunden, er der desværre også en del ukrudt. De fleste ville nok pille med fingrene, men her bliver det hakket om med risiko for, at andet også lægger sig.

Jeg nyder også at følge med, og der sker noget nyt hver dag. De første pæoner er nu helt fremme i skoene. Det er altid skønt, og jeg glæder mig til dem alle sammen. Jeg har flyttet lidt om på dem, og når de blomstrer, kan jeg se, hvor meget der ellers skal flyttes.

Regnvåd have

Det store rhodondendronbeden er også en fornøjelse. Den hvide og mine Blue Peter blomstrer nu, og nogle pink er på vej. Det er så skønt, at de skyder fra bunden. De gamle barbenede kommer med så mange dejlige skud, at det nok skal blive et tæt bed med tid. Fortvivl aldrig med rhodendendron.  Man kan flytte dem, selvom de ser rigtigt skidt ud, og de kommer sig som oftest.

Regnvåd have