De de sidste par morgener har haft de smukkeste solopgange. Kombineret med en sprød kølig luft og en efterfølgende solrig dag, hvor fuglene kvidrer på en måde, der lyder som glæde, kan jeg ikke lade være med at blive smittet og få en fantastisk energi.
Tag-arkiv: solopgang
Livet er skønt
Livet er skønt! Jeg er træt og tilfreds efter en dejlig weekend i familiens og gode naboers tegn.
Jeg har lavet 18 glas orangemarmelade, har lavet meget mad til jagtselskabet, har tilbragt tid med dejlige børnebørn; små drenge, som gik i selvsving over mit seneste loppekøb: masser af togvogne og skinner, som kompletterer det, vi allerede har i huset. Jo, Brio er i høj kurs også i 2014. IPaden kom ganske vist frem, men det meste af deres tid blev brugt på skinnerne, brummende lystigt med et ‘Hej då’ i ny og næ. De har også haft en dejlig week-end.
Og søndagens solopgang var så fantastisk smuk. Den kunne endda fanges på iPhonen. Jo, livet er dejligt.
Nu skal benene op lidt, inden jeg skal indhente søvn. Der er jo endnu en dag i morgen. Heldigvis!
Den dejligste weekend
Med ventende opgaver både ude og inde er det mærkeligt at sige, at det har været en skøn weekend, når jeg ikke har tilfredsstillelsen af at have udført noget i weekenden.
Eksamen godt overstået, en høstfest og en nabojagt, besøg af børnebørn, og oveni et fantastisk vejr, en smuk måne, en pragtfuld solopgang søndag – livet er dejligt!