Det er så hyggeligt, når naturen disker op med noget så velkendt som et hjerte. Jeg har en stor hjertesten liggende ved foden af det store kastanietræ på gårdspladsen. Der har den ligget i mange år.
For nyligt dukkede der med kort mellemrum to hjerter mere op i haven. Den ene er en sten, den anden noget så pudsigt som en kartoffel.
Jeg har samlet på sten lige så længe, som jeg kan huske. Jeg havde så mange, at jeg fik min far til at sætte kasser på loftet med dem. Han grinede og sagde, at nu havde vi størstedelen af den svenske undergrund stående deroppe.
Når vi er på ferie, har jeg altid en sten med hjem i lommen, og selv på en almindelig tur i oplandet eller ved havet kan fylde mine lommer.
På det seneste er jeg dog begyndt at tage fotos af de smukke sten i stedet.
Således var stranden i Melvaig i det nord-vestlige Skotland dækket med de skønneste runde sten i forrygende farver.
Herhjemme er vi heldigvis fælles om glæden over sten, så vi har flere store marksten liggende i haven.