Der skal ikke meget fugleliv til at gøre den gamle ruhår elektrisk.

I øjeblikket møder vi hver dag denne flotte svane, som med sindsro svømmer med eller mod strømmen, som det nu passer i hans dagsprogram. Mit gæt er, at han har en frue på æg et sted i nærheden.

Svanen ville næppe tage det så roligt, hvis jeg slap snoren. For den gamle både tigger og beder mig så mindeligt om at lade ham tage kampen op med dette fjerkræ.

Mon ikke ruhåren ville vinde kampen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at svanen er en voldsom fugl. Som barn tog jeg selv kampen op med en, som var ved at drukne en ælling i voldgraven ved Nyborg Slot. Den var bare lidt uheldig, for et piletræ groede ud fra bredden i vandhøjde, så jeg kunne løbe ud på stammen. Jeg var både glad og stolt, da ællingen kom fra svanens gab med livet i behold, og jeg selv var sluppet med et par rap over hånden af svanens vinge.