Tag-arkiv: taknemmelighed

Taknemmelighed

TaknemmelighedEn dag som i dag er jeg fyldt til bristepunktet af taknemmelighed. Jeg er i den grad så taknemmelig for, at jeg bor på denne fantastiske plet på jorden, hvor alt omkring mig er grønt, så langt øjet rækker. Hvor jeg en dag som idag kan hente størstedelen af aftensmaden lige udenfor døren, kartofler, salat, radiser, rucola, dild, asparges, jordbær., rabarber. Fasanen er fra fryseren, og også fra egen jord.

TaknemmelighedDet er et stort arbejde, det kommer ikke af sig selv. Men også arbejdet i haven er tilfredsstillende. Man kan oftest se, at man kommer nogen vegne. Og når man så lige stopper op og ser et bed fra en anden side end vanligt, så bliver man enten meget glad for synet,  eller man tænker, at her er der noget at rette op på. En have er meget givende på forskellige planer, og man bliver aldrig færdig.

Efterårsmorgen på landet

image

I går morges gik jeg tidligt en tur med hunden ud over marken og langs med åen. Jeg har ikke været den vej i lang tid. Der var stadig mosekonebryg på de laveste steder.

Der var den skønneste friskhed i luften, og fugtigheden hang i spindelvæv, på træer og buske og i græsset. Men solen varmede dejligt, og så var det lige meget, at de lange bukser blev pjaskvåde opad benene.

Tjørnene på skrænten til åen bugner af bær, de skal nok få ben at gå på senere. Dejligt at kunne nyde synet, inden fuglene tager dem.

Jeg var fuld af taknemmelighed over frisk luft, store vidder, lyset, livet.

image