Jeg har før nævnt, at jeg holder meget af tekstiler og ofte bliver inspireret af dem.
Et fantastisk sted at handle tekstiler er hos Jim Thompson i Bangkok. Jeg ved, at de efterhånden har flere butikker også udenfor Thailand, og jeg har selv besøgt en i Singapore. Men skal man handle tekstiler f ex til gardiner og møbler, så er deres outlet i Bangkok fantastiske.
I begyndelsen handlede jeg altid i Butikken i Surawongse Road, fordi det var i gå-afstand til mit hotel. Jeg kendte deres åbningstider, og vidste, hvornår jeg kunne nå derind, efter en lang dag på fabrikker. Da jeg en dag spurgte til mit køkkenstof i den røde udgave, som jeg tidligere havde set, blev jeg henvist til deres outlet i en helt anden ende af byen.
Adressen er: 153 Soi Sukhumvit, Bangchak, Phakanong, 10260 Bangkok. Åbningstider 9-18. Tag Skytrain til stationen Bang Chak. Derfra er der 10 min gang.
For pokker, det var godt at komme derud. Jeg har ingen fotos derfra, det er 2 år siden, jeg sidst har været der. Men jeg kan anbefale, at man besøger butikken, hvis man alligevel er i Bangkok. Der er også deres vanlige puder, tøj, tasker, slips, tørklæder etc til nedsat pris. Og udvalget er kæmpe stort, selvom det er begrænset/anderledes i forhold til deres vanlige butikker. For en tekstilnarkoman som mig er det paradis!
De lokale handler der også.
Fotos er fra et hotel i Hua Hin, Thailand. Det var tidligere den centrale togstation. Jeg har været der to gange med næsten 20 års mellemrum. Anden gang blev jeg lige så fascineret af stedet som første gang. Der er utroligt smuk og fredfyldt.
Jeg overnattede der ikke, men tog en række fotos, da jeg drak eftermiddagsthe der på en fabrikstur syd for Bangkok. http://www.centarahotelsresorts.com/centaragrand/chbr/