Tag-arkiv: brombær

Aktiv dag i køkkenet

Aktiv dag i køkkenet

Aktiv dag i køkkenet i går, naturligvis efter en aktiv dag i køkkenhaven og omgivende natur. Det hænger sammen for øjeblikket.

Aktiv dag i køkkenetDer er så meget frugt nu, og jeg plukker ribs og solstik og laver gele af begge dele. Jeg leger også med lidt valnødder, noget nyt og spændende, jeg tester valnøddesnaps, som har år på bagen, og smager det til. Og jeg bager brød, for friskbagt brød hører sig til test af nyt sylt.

Aktiv dag i køkkenetDen gamle ruhår og plejehunden #verdensbedstesputnik er med, når der plukkes i kurve og baljer, og gæsten elsker frugt. Det tror man ikke lige om en lille muskelhund, men der smaskes højlydt omkring mig i solstik- og hindbærbuske.

Hindbærrene er Autumn Bliss, så de bliver ved med at give frugt indtil frosten, og snart starter brombærrene. Det er en travl tid!

Aktiv dag i køkkenetHænderne blev ømme og misfarvede i går, og i dag må blive en dag med mindre håndarbejde.

Så er foråret på vej

image

Weekendens vejr var helt som vi kender det her i landet, en meget våd dag lørdag, hvor vi også fik de vildeste snefnug en overgang, og så en søndag, hvoraf den første halvdel var så skøn, så skøn.

Jeg nød i den grad at komme i haven for første gang i år. Og det var en produktiv søndag. Opryd i gammelt skrammel og en bil stopfyldt til bristepunktet og en tur på genbrugspladsen.

Bedste del af søndagen var dog at komme i gang i haven. Haven er meget stor, og herude midt på marken i lerjorden er der ikke noget, der bliver foræret. En smuk have, en have, der er frodig med andet end ukrudt, den skal der arbejdes hårdt for. Jorden er meget våd og tung endnu, og den er ikke let at arbejde i. Men jeg kom gennem et par bede, og nogle kanter langs med de mange lave bøgehække. Her kommer der meget ukrudt og vildtvoksende græs.  Græsset har vokset non-stop denne vinter, og nogle steder står det nærmest som bunddække. Det er dog let at rive op, når jorden er fugtig. Men det er vigtigt at tage det væk fra jorden. Hvis det blot bliver hakket, vokser det videre.

Brombærrene, som næsten døde sidste år, er nu kommet sig så meget, at jeg har kunnet binde en enkelt busk op om 3 stænger. Det er næppe nok i længden, men nu ser jeg lige, hvordan det går med den, inden jeg går i gang med et nyt stativ.

Hindbærrene blev klippet ned. Det vil sige, jeg klipper kun halvdelen ned. Sorten er Autumn Bliss. De er så fantastiske, for klippes de ikke ned, kommer der bær tidligt på sidste års nye grene. På de nedklippede buske kommer der sene bær på de nye skud. De sene bær er uden orm, da de er så sene, at ormene ikke kan klare sig. Fantastisk med to sæsoner i samme bed, og derfor klipper jeg kun halvdelen ned.

imageForåret var tættere på, end jeg havde troet. Der var små røde skud i rabarberne, de er som regel først.

Den gamle ruhår var naturligvis med ide. Han opførte sig ikke pænt i et af rhodondendronbedene. Der er mosegrise, og han vil så gerne grave efter dem. Jeg bliver dig så træt af at se pæne buske blive gravet op og flyve rundt om ham. Så han blev smidt væk!

image

Han har et andet yndlingsssted, jordskokkerne. Her er der mus, og han splittede det hele ad i går. Så han har nok sovet godt.

Pynten i haven er også godt på vej. Der er de skønneste juleroser, påskeklokker, eller hvad det er. Det har jeg ikke helt styr på. De er så smukke, jeg forstår bare ikke, hvorfor de altid vender den forkerte vej. Blomsten åbner sig ind mod bedet, mod nordvest.

image

Brombærmarmelade

image

 

I år har jeg ikke brombær i haven. Begge planter lagde sig i vinter, men heldigvis er den ene igen sund. Men den vil jo ikke bære frugt i år.

Og i forrådsskabet er der heller ikke flere brombær på glas, så jeg troede, at vi måtte vente over et år, før vi igen skulle have brombær på brødet.

Men da hindbærrene nu vrimler frem, skulle der ryddes op i fryseren, så der er plads til friske hindbær til vinterens madlavning. Og der allernederst lå en pose med to kilo brombær, så jeg kunne lave 10 glas meget populær brombærmarmelade.

Opskriften er,

2 kg brombær

2 kg sukker (jeg har købt i Sverige til 1/3 af den danske pris hjulpet af den gunstige kurs)

1 brev Melatin med konserveringsmiddel.

Kog bærrene op med lidt vand i bunden af gryden. Husk at gryden skal være stor nok til hele massen. Og husk at omrøre ind i mellem. Lad dem koge i 5 min. Brug nu stavblenderen til at smadre bærrene. I modsætning til hindbær koger brombær ikke ud, men bliver snarere hårde klumper, og dette med stavblenderen er mit trick til at få ros for en brombærmarmelade.

Tilsæt 2 kg sukker på nær et par spsk, som blandes i et glas med Melatinen. Når brombær og sukker er kogt op, skal det småkoge i 5 min. Så tilsættes Melatin-blandingen i glasset lidt efter lidt, mens der piskes med et piskeris. Det er vigtigt, da der ellers kan komme klumper i marmeladen.

Kog det i 2 min og skum marmeladen. Skummet kan samles i en skål og spises som det første. Det fejler ikke noget.

Hæld marmeladen på glas, og skru straks låget på. Jeg får 10 glas af denne portion. Og med det svenske sukker bliver det lige godt 2 DKK pr glas!

image