Vi har af venner i England fået den lækreste kogebog. Det er altid dejligt at få ny i spiration til retter med vildt. Den hedder simpelthen GAME, new ways to prepare, cook and cure. En ekstra sjov finesse er, at en af forfatterne er i vores venners vennekreds, så bogen er modtaget signeret.
Alle billeder i bogen er meget lækkert udført, både udendørs og indendørs.
Opskrifterne er meget let tilgængelige, og ofte af den type, der er lækre på grund af den lette sværhedsgrad. Jeg glæder mig til at komme i gang med den, for hidtil har bogen kun været nydt som læsestof. Der er dog en ret, som jeg næppe kommer i gang med: gråt egern.