De dejligste juledage

image

Igen i år måtte jeg udbryde, at det er det smukkeste træ, vi har haft i mange år. Og igen i år svarede familien, at det siger jeg altid.

Men det var altså et skønt år også i forbindelse med juletræet. Det var tørvejr, da vi fældede det, så det kunne sættes ind i stuen straks efter, at det var tilpasset i højden nedefra og sat på fod.

Det måtte dog også lige klippes en gang i toppen, før stjernen kunne sættes på.

Vores juletræ er ikke pyntet på nogen moderne måde. Foruden købt og fundet pynt, er der pynt på, som vores søn lavede som toårig, og som børnebørnene har lavet. Det rummer sjæl, og vi griner og glæder os over hyggestunderne, hvor det blev lavet, når vi pakker det ud og hænger det på træet.

image image image

Anden pynt, som hvert år bringer minder frem, er de forskellige ting, som gennem tiden har været sat på gaver af et kært familiemedlem.

image image

Derfor er julen for mig hjerternes fest, de glade minder i vores hjerter, som vi tager frem og glæder os over sammen igen og igen. Og derfor vil vores juletræ altid blive pyntet på denne måde.

2 tanker om "De dejligste juledage"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *