Tag-arkiv: eksamen

Efterårslyset

image

 

Sikken dog en fantastisk morgen vi havde i går. Jeg holdt øje med lyset, som efterårssolen stod op og krøb rundt om hushjørnet og på magisk vis gav liv i de store træer. Uh, det var smukt.

Jeg opholder mig en del indendørs i øjeblikket på grund af eksamenslæsning. Det er svært, når det er så smukt udendørs, og fordi haven egentlig kalder ret højt på mig.

image

Så er det nødvendigt at tænde et par levende lys og tage den pause, hvor  jeg noterer hvilke opgaver, der ligger efter eksamen. Når noterne er taget, bliver der igen plads i hovedet til eksamensstof. Det er vigtigt altid at have en blok, papir eller elektronisk, i nærheden, så der bliver plads til at koncentrere sig om det forhåndenværende.