Bede med mange blomster af samme slags

Bede med mange blomste af samme slagsI øjeblikket underbygger havens pragt min grundtanke i haven, nemlig at man har mange planter af samme slags i grupper. For mig er det det allersmukkeste, og det giver en fantastisk ro i haven.

Man kan indvende, at man så skal have en stor have, eller at det er dyrt at lave bede med mange planter. Men ikke efter min mening. I en mindre have kan man nøjes med færre forskellige bede, og man behøver ikke sætte alle planter på een gang. Jeg har dog gjort det en gang, da jeg lavede to lange bede med katteurter.

Bede med mange blomster af samme slagsDa jeg begyndte på denne have, var den en rodet bondegårdshave uden afgrænsninger. Og var der blå iris i et bed, så var der blå iris i alle bede. Efterhånden som de havde bredt sig, var de blevet delt til andre steder i haven.

Bede med mange blomster af samme slagsJeg startede med at samle alle iris eet sted. Et andet sted samlede jeg alle roser.  De har forskellig farve, men de mange katteurter samler bedet. Senere har jeg så flyttet om i haven, og her har oprydning været på sin plads. Det viste sig, at der blandt de blå iris var gule iris, der blot ikke blomstrede endnu. Det er rod i mine øjne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *