Da vi flyttede på landet for 15 år siden, besluttede min svigerfar sig for, at jeg skulle have det gamle stel med guldkanter, Frijsenborg. Jeg er vild med ting med historie, og især er jeg vild med noget, der kan bruges til noget.

Nu er et guldrandet stel, som man passer godt på, ikke just noget, der kommer på bordet hver dag. Det kan jo ikke vaskes op i maskinen. Men det er skønt at se på, og jeg glæder mig ofte over det.

Selv købte jeg kridhvide Hank tallerkener fra B&G, da jeg begyndte at samle på et stel. For det gjorde man i mine unge dage. Det er da også fint, men det er lidt kedeligt.

Om det er sammenligningen mellem det kridhvide og svigerfars stel, der har gjort det, ved jeg ikke. Men nu har de blomstrede og guldrande kopper, fade og tallerkener slået mig omkuld. I genbrugsbutikker og på loppemarkeder finder jeg mig selv helt fjern og hyperventilerende foran disse yndige ting.

I går var jeg lige ved at købe et par blomstrede kaffekander, indtil jeg nev mig i armen og kom op til overfladen.

Så jeg nøjedes med et sødt fad med brudt kant. Så yndigt!

Jeg har dog købt nogle få med guldkant i tidens løb i min søgen efter tallerkener, der passer sammen til kagefade. Normalt vil jeg ikke sige, at cremefarvet porcelæn med brune blomster lyder yndigt, men jeg synes faktisk, at de er rigtigt søde i de rette omgivelser.