Nu skete det, som jeg har frygtet de seneste 6 år. Dræbersneglen er nået til min have.

For ca 6 år siden besøgte jeg naboen med ældste barnebarn. Hun ville ikke gå på græsset, fordi der var så mange dræbersnegle.  Og de var alle vegne, hang på jordbær- og kartoffelplanterne, og de lå overalt på græsset. Det var så klamt.

I mellemtiden har jeg fulgt deres trampen over mark og eng, ad markveje, og nu angriber de min have. Første dag var der to, der gik nogle dage, så kunne jeg tage syv, og i dag har jeg så hakket 24 over.

Jeg havde sådan håbet, at vores mange vinbjergsnegle, som igen lægger æg i stien i køkkenhaven, kunne holde dræbersneglene ned, men de har brug for min hjælp. Så jeg går tur i haven udstyret med en gammel kontakter, som ikke er god til det oprindelige formål, og den bruger jeg til at afslutte dræbersneglenes ødelæggelse.

Men jeg husker stadig på at glæde mig over skønheden, som haven giver. Koreakornellerne er afblomstrede, men det er ikke længe siden de begge strålede.