Den skønneste tid på året er for mig, når det er lettere at være udendørs. Jeg tror selv på, at der ikke findes dårligt vejr, kun upassende påklædning, men det er nu lettere, når man ikke skal have en masse lag på.

Den gamle ruhår nyder også denne tid, når vi alle er ude. Han virker afslappet, selvom der er en masse at holde øje med og lytte til. Og lydene er der hele tiden. Det er tiden for de vilde gæs og ænder, blishøns, hejrer og mange andre, der giver lyd i sø og på eng. Det giver genlyd ved huset.

På gårsdagens morgentur fik jeg mig en frisk valnød. Der var ikke et sådant træ i nærheden, men et egern må have haft forårsrengøring og ved en fejl smidt den ud af forrådet. Den var let at knække, og den smagte fortræffeligt.  Endnu bærer mit valnøddetræ fra 2006 ikke nødder. Denne nød stammer efter størrelsen at dømme fra en nabos træ. Hun lagde en valnød i jorden for 45 år siden, så hun har i dag et stort træ.

Det er dejligt, som naturen formår at sætte frø alle steder. I den gamle skov står der vintergækker, i den nye skov er der allerede skovjordbærplanter, og på marken står der eranthis.