Forleden skrev jeg:

Jeg sidder langt, langt ude i bushen i Sydafrika. Jeg er helt alene her i denne bush camp, der er flere timer, til der kommer andre.

Det stormer, og det er vildt hyggeligt, for solen skinner, himlen er blå. Jeg har været ude at gå en tur, har fået sol og blæst i ansigtet. Jeg havde alt for meget tøj på, drillet af den manglende kulde, vi normalt forbinder med denne slags blæst.

Jeg ser ud over bushen her fra mit høje logi, ærgrer mig lidt over, at jeg ikke kan sidde ude. Men jeg hygger mig herinde med ild i brændeovnen, kaffe i kruset, grove småkager og en stak udenlandske magasiner efterladt af tidligere besøgende.

Senere kommer personalet og forbereder aftensmaden, tænder ved mørkets frembrud op på bålpladsen, hvis vinden lægger sig tilstrækkeligt. Senere igen kommer min elskede og vores jagtven Walter. Gin tonics og jagthistorier kommer frem, en dejlig eftermiddag og endnu en dejlig aften i Afrika.