Tag-arkiv: livet på landet

Rullegardin til vinduer med buet overkant

image

Vores vinduer er Dannebrogsvinduer med buet overkant. Den havde de, før de blev udskiftet, og den har de nu. På alt for mange gamle gårde har man sløjfet buerne, sat firkantede vinduer i, og den buede del er så fyldt ud med cement. Det er synd for husets udseende.

Vi holder af buen, men den gav en udfordring til rullegardinerne. Jeg spurgte om hjælp mange steder i flere lande. Selv i England, hvor der restaureres meget gamle huse med forskellige udgaver vinduer, var svaret, at jeg måtte gemme buen i en kasse og hænge rullegardinerne heri. Det kunne jeg ikke drømme om at gøre.

Heldigvis fik jeg selv en god ide, som jeg hermed giver videre.

Når man hænger rullegardiner op i et sådant vindue, er der et buet stykke over rullegardinet, som ikke bliver dækket. I avispapir lavede jeg en skabelon af dette buede stykke. Rullegardinerne fik jeg lavet i mit eget stof, og jeg fik lavet ekstra længder af stoffet stift som rullegardinet.

Jeg klippede med skabelonen en bue i det stive stof, som med dobbeltklæbende tape blev sat op i buen, før rullegardinet blev skruet op. Husk, at rullegardinet skal rulles omvendt på stangen hos producenten, så man kun ser den udvendige side af stoffet. Og husk, at hvis der er flere vinduer i samme rum, skal et eventuelt mønster i buestoffet være ens på alle buer, og det skal følge mønsteret i selve rullegardinet. Ellers vil det færdige resultat se rodet ud.

Det fungerer rigtigt godt, og det ser komplet ud.

Sten

image

Jeg har samlet på sten lige så længe, som jeg kan huske. Jeg havde så mange, at jeg fik min far til at sætte kasser på loftet med dem. Han grinede og sagde, at nu havde vi størstedelen af den svenske undergrund stående deroppe.

Når vi er på ferie, har jeg altid en sten med hjem i lommen, og selv på en almindelig tur i oplandet eller ved havet kan fylde mine lommer.

På det seneste er jeg dog begyndt at tage fotos af de smukke sten i stedet.

Således var stranden i Melvaig i det nord-vestlige Skotland dækket med de skønneste runde sten i forrygende farver.

Herhjemme er vi heldigvis fælles om glæden over sten, så vi har flere store marksten liggende i haven.

Fuglereder indendørs

image

Jeg ved godt, at jeg ikke er helt normal. Men jeg er glad for det, og jeg smiler, når en ny person på besøg lægger en bemærkning om, at jeg har mange aparte ting i indretningen.

Interessen for fuglereder startede med, at min søn som to-årig i børnehaven malede de skønneste to æg til mig. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af dem. De lå i en æske, indtil jeg en dag, efter vi var flyttet på landet, fandt en fuglerede, der var blæst ned fra et træ. Den var lavet af mos og foret med hvide hundehår, som jeg havde plukket af vores ruhår og ladet flyve med vinden. Den vejede ingenting, og var dømt til at falde ned. Den blev sat i osteklokken fra min farmor, og sønnikes ene æg blev forsigtigt lagt heri.

Siden da har jeg samlet mange fuglereder i forskellige størrelser og udformninger. De er fantastiske bygningsværker, alle forskellige og yndefulde. Og de pynter i de søde glasklokker, små eller store.

Somme tider bruger jeg flere klokker som pynt på bordet til en  middag, andre gange står de som dele af et tableau.

Kronhjorte i indretningen

 

 

image

 

image

Når jeg indretter i hjemmet, kan jeg ikke lade være med at blive ved, til jeg får den sidste detalje helt rigtig. Jeg lagrer løbende de input, jeg får og finder dem frem, når behovet opstår. Og pludselig en dag går det op i en større helhed.

Da vi skulle sætte det allersidste rum i huset i stand, vores bagindgang, valgte vi tapet på de inderste vægge, hvor de yderste vægge skulle være hvide.

Jeg havde allerede fundet nogle knager, som jeg ville bruge: små ’skuldermonterede’ kronhjorte. Så tapetet skulle have kronhjorte på. Det lykkedes at finde et fint retro tapet på nettet.

Senere i forløbet skulle måtten ved døren udskiftes, og til min store glæde fandt jeg den sejeste måtte med en kronhjort. Og baggrundsfarven matchede endda gulvbelægningen.

Jeg ved, at dette er ganske ligegyldigt i den store helhed, som vores liv er, og at der er langt vigtigere ting i verden at fokusere på. Men det er da sjovt, når det lykkes, ikke?

Blomsterne i varmen

image

Det er varmt, og det har været varmt rigtigt længe. Nogen af os nyder det, andre lider.

Så er vi nogen, der synes, at det er skønt i forhold til høsten, andre bekymrer sig mere for, om det så bliver regn, når de senere afgrøder skal høstes.

Det har ingen indflydelse, om vi bekymrer os eller ej.

Planterne i haven er ikke alle sat i verden for at skulle tåle varmen. Jeg har mange hortensia, rhododendron og roser, og de vil alle gerne have det lidt mere fugtigt, end tilfældet er. Og jeg fik to nye træer i juni, som har behov for mere fugt. Så jeg render morgen og aften med mine tunge vandkander i fast rutefart. Det er ikke så dårligt endda for armmusklerne.

Heldigvis har jeg også planter, som er glade for sol og varme, og som kvitterer med blomster. For år tilbage fik jeg nogle palmeliljer af venner, som lagde deres have om. Jeg satte dem i køkkenhaven et par år, indtil jeg havde fundet den rigtige plads til dem. De blev så sat ud  for to år siden, har blomstret lidt i de to år. I år er de helt exceptionelle. Fjorten mandshøje blomsterstængler står der fuld af de skønneste blomster. Så bliver det ikke bedre!

Den daglige oplevelse i naturen

image

Det slår mig hver eneste dag, hvor taknemmelig jeg er for at bo her midt ude i naturen. Jeg mangler aldrig gode ruter, når jeg går en tur.

Her i foråret og sommeren har jeg gjort mig for vane hver dag at gå en lang, længere eller rigtigt lang tur. Det er nødvendigt at have ordentligt fodtøj på herude, så trekkingstøvlerne er blevet godt brugt.

Ofte møder vi – hunden og jeg – rådyr, næsten altid harer, og også ræven går tit samme vej som os. For nylig så jeg musvågens unger ude at træne i at fange føden selv, og i dag mødte vi en stor flok fasankyllinger. Det er en stor oplevelse hver dag!

Men jeg bliver trist, når vi går på vejen langs markerne. Trist over så mange uopdragne og tankeløse mennesker, der kaster deres affald ud fra deres biler.  Og jeg bliver trist over, at disse mennesker giver deres dårlige vaner videre til deres børn, som jo ser denne uskik blive udført.

Jeg håber, at disse børn er klogere end deres forældre, og at de tager en anden skik til sig, nemlig at tage deres affald med sig, og smide det ud, når de kommer til en affaldspose.

Lækker Bed & Breakfast i Edinburgh

image

Sommerferien i år gik til Skotland, hvor vi kørte rundt og nød den skønne natur, inden vi sluttede af i Edinburgh.

Her boede vi på den mest fantastiske Bed & Breakfast, hos Fiona og Jimmy i deres Glenalmond House.

Stedet ligger i den sydlige del af byen og godt i forhold til centrum. Det er efter mine ben i gå-afstand til både den gamle og den nye bydel. Men hvis man er knap så energisk som mig – jeg er godt nok kendt for at tage livet af medrejsende – kan man tage bussen, som holder lige uden for. En dagsbillet koster £ 3,50.

Huset er renoveret i klassisk stil. Det er meget hyggeligt og meget engelsk. Jeg så ind på flere af værelserne, da vi ankom tidligt før andre gæster. De mange muligheder er imponerende. Man kan endda få et værelse med en dobbeltseng og 3 enkelte senge, alle i samme klassiske engelske stil. I alt kan Fiona og Jimmy have ca 20 overnattende gæster.

Morgenmaden er overdådig. Man udfylder simpelthen et bestillingskort  aftenen inden. Pandekager, vafler, Scottish breakfast  med haggis, havregrød – der er alt.

Hvis du planlægger en tur til Edinburgh eller bare har lyst til at se en konkurrent til et hotel, så check deres hjemmeside www.glenalmondhouse.com.  Jeg glæder mig til at planlægge mit næste ophold dér!

Der er snegle, og der er snegle

image

Jeg kan ikke rigtigt blive klog på de iberiske dræbersnegle. Endnu har jeg ikke set dem i haven, og jeg har heller ikke haft tegn på, at de har været i her.

Til gengæld er der masser af vinbjergsnegle, og det har der været i dette område i masser af år.

Jeg har altid været af den opfattelse, at sneglen med hus holdt dræbersneglen væk. Men …

Forleden oplevede jeg en vinbjergsnegl og en dræbersnegl sammen i nærheden af åen ikke så langt fra haven. Så nu ved jeg ikke, hvad jeg skal tro længere.

Har du nogen erfaringer med disse snegle?

Hjemmelavet ribsgele med mærkater

image

Hjemmelavet marmelade og gele er det bedste, der findes til dit brød. Jeg startede i vores unge år med at lave marmelade af bær, vi fandt i naturen. Det blev til mange glas med brombær, for vi kom hjem med fulde bæreposer.

Siden fik vi have, og bærene blev af egen avl. Ribs, solbær, hindbær, jordbær, men især de dejlige brombær. Dem har jeg ingen af i år, da mine buske af ukendte årsager visnede. Den ene er dog kommet op igen, så der er håb forude i 2015.

I år har jeg lavet rigtigt meget gele, og jeg laver det med breve med Melatin. Det er meget let at følge opskriften på posen, 1 liter saft, 1 kg sukker og 1 brev gul Melatin til gele.

Det værste for mig har altid været mærkaterne til glassene. Man kan sagtens arve tomme glas hos venner og familie, men hvem gider at rense dem for gamle pålimede etiketter?

Jeg genbruger selvfølgelig mine glas, og jeg har mine yndlingsglas! Men når man som jeg også giver glas væk, så skal der af og til nye glas til. Hvis du har et godt tip til, hvordan man bedst fjerner den gamle etiket, må du meget gerne dele den viden!

Når jeg sætter mærkater på mine sylteglas, bruger jeg fx postkort, billige lykønskningskort eller lignende. Jeg klipper/skærer dem ud i passende størrelse, og med en hullemaskine sætter jeg til sidst et hul i et hjørne.  Jeg skriver fx ‘Ribsgele 29/2014’, hvilket betyder ‘produceret i uge 29, 2014’. Så er det let for mig at se, hvor gammel produktet er.

Jeg sætter en elastik i og rundt om glassets hals. Det er let, også når glasset skal bruges igen.

Velkommen til min blog

image

Velkommen til min blog! Her vil jeg skrive indlæg om det, der for tiden optager mig i mit liv på landet. Det kan komme til at handle om en pragtfuld tur med hunden i skoven, et nyt gør-det-selv projekt eller et besøg i en planteskole. Det vil kun tiden vise.

Se den smukke grøftekant, som min nabo har sået til glæde for os alle. Han har nemlig sat et skilt op, PLUK BARE. Jeg har været forbi flere gange! Tusind tak, nabo!

Jeg håber, at du vil komme med dine kommentarer til indlæggene.