Tag-arkiv: livet på landet

Hindbærtærte med tosca

Hindbærtærte med toscaDet er igen blevet hindbærtid, og derfor tiden at jeg deler en opskrift på en meget lækker hindbærtærte. Billedet her yder den ikke stor respekt, for dels er den lavet af hindbærrester, dels er den bagt for hårdt. Den smagte nu godt alligevel.

Hindbærtærte med tosca

 

I hindbærtiden samler jeg de største og flotteste bær, som jeg lægger i bakker og fryser ned enkeltvis. De samles så løstfrosne i en pose specielt til disse bær. Så kan jeg nemlig tage dem op, når jeg har behov for dem til tærte i den mængde, der er behov.

Opskriften er ca 12 år gammel og i en nusset hard copy taget af et opskriftskort fra Bo Bedre. Som altid har jeg revideret lidt i opskriften for at gøre den lettere eller billigere.

Til dejen:

125 g smør

180 g mel

40 g sukker

2 spsk vand

Smørret smuldres i sukker og mel, og dejen samles med vandet. Tryk dejen ud i en smurt tærteform på ca 24 cm. Stil den i køleskabet en halv time, mens du laver toscaen. Tænd ovnen på 200 grader.

Tosca:

100 g smør

70 g mandelflager, splitter, eller lign.

125 g sukker

2 spsk mel

2 spsk mælk

1 tsk vanille, hvis du har det.

Bland ingredienserne i en gryde, men vent med vanillesukker til efter kogning. Kog det op et par minutter og tag det fra varmen.

Hindbærtærte med toscaPrik tærtebunden med en gaffel og forlag den midt i ovnen. Lad den køle af.

Hindbærtærte med tosca

Ca 300 g hindbær af de store flotte løstfrosne lægges nu i en plastpose med 2 spsk kartoffelmel. Det blandes godt sammen, og placeres pænt på den forbagte tærtebund.

Hindbærtærte med tosca

Fordel nu toscamassen over og bag tærten i midten af ovnen i ca 20 min. Lad den køle lidt af. Selvom formen er smurt, kan det være vanskeligt at få tærten ud. Jeg har en form med løs bund, som det oftest er bedst med.

Jeg serverer tærten enten med creme fraiche, eller med en skål vanilleis og hindbærsorbet. Velbekomme!

Glæde over haven midt i angrebet

imageNu skete det, som jeg har frygtet de seneste 6 år. Dræbersneglen er nået til min have.

For ca 6 år siden besøgte jeg naboen med ældste barnebarn. Hun ville ikke gå på græsset, fordi der var så mange dræbersnegle.  Og de var alle vegne, hang på jordbær- og kartoffelplanterne, og de lå overalt på græsset. Det var så klamt.

I mellemtiden har jeg fulgt deres trampen over mark og eng, ad markveje, og nu angriber de min have. Første dag var der to, der gik nogle dage, så kunne jeg tage syv, og i dag har jeg så hakket 24 over.

imageJeg havde sådan håbet, at vores mange vinbjergsnegle, som igen lægger æg i stien i køkkenhaven, kunne holde dræbersneglene ned, men de har brug for min hjælp. Så jeg går tur i haven udstyret med en gammel kontakter, som ikke er god til det oprindelige formål, og den bruger jeg til at afslutte dræbersneglenes ødelæggelse.

imageMen jeg husker stadig på at glæde mig over skønheden, som haven giver. Koreakornellerne er afblomstrede, men det er ikke længe siden de begge strålede.

Hvide bede i haven

Hvide bede i haven

Jeg holder meget af mine hvide bede i haven. Hvidt er ikke bare hvidt, og når man i områder kombinerer forskellige hvide nuancer, der blomstrer samtidigt eller afløser hinandens blomstring, så synes jeg, det er smukt.

Hvide bede i haven

I min have er der forskellige områder af begge typer, og så er det vigtigt efterhånden at soignere, så der ikke som ovenfor står store brune koste, som tidligere var hvide. De skal klippes af, så bedet fortsat ser pænt ud.

Hvide bede i haven

 

Et andet sted er der hvide klatrende roser sammen med buskroser. De klatrende har selskab af en blå clematis, Prince Charles. De hvide metalsøjlen passer fint ind, og inden længe springer De hvide palmeliljer ud i området.

På besøg hos Anne Karrebæk

Besøg hos Anne Karrebæk

I weekenden var jeg på besøg hos kunstneren Anne Karrebæk. Vi har kendt hinanden i mange år gennem en fælles veninde, og jeg har købt flere af Annes malerier.

Anne spænder meget vidt i sine malerier. Selv har jeg hendes meget store og  meget farverige billeder, og der går ikke en dag, uden jeg nyder dem.

Besøg hos Anne Karrebæk

Anne maler nu fra sit sommerhus på Sjællands nordkyst, og det afspejler sig naturligvis i hendes charmerende malerier, hvor naturen spiller en stor rolle, om det er blå/grønne havbilleder eller efterårsbilleder med naturens smukke eftersløv. Men Anne maler også stadig de store farvespækkede malerier og portrætter, hvor hun fanger mennesket med det, der synes som ganske få strøg.

Det var dejligt at se Annes malerier igen og se de omgivelser, som de bliver til i.  Jeg faldt selv for denne sødeste lille rødkælk.

Besøg hos Anne Karrbæk

Bunddække

Bunddække

Bunddække i havens bede, ja eller nej? Det er næsten en religion, og her i haven er vi delte.

Bunddække er dejligt frodigt i haven, men det er også en pestilens. Ukrudt gemmer sig i det, for ukrudtet holdes ikke nede af bunddækket, og har man dræbersnegle i haven, så har de noget at gemme sig i.

Mit yndlingsbunddække er børnebørnsvenligt; børnebørnene elsker mine svenske skovjordbær, smultron, som dækker bunden i bedet med de hvide Fairy roser.  Og lige nu er det smultrontid!

Bunddække

Når bunddækket står så smukt, og smager så dejligt, tager jeg det ikke så tungt, at der skal hives snerler og andet irriterende ukrudt op med jævne mellemrum.

Rosenglæde

Rosenglæde

Før vi flyttede på landet havde jeg to forskellige parcelhushaver. Her var køkkenhave og prydhave. Masser af stauder og frugtbuske – og roser. Ganske få roser som jeg var rædselsslagen for at klippe forkert på et forkert tidspunkt. Dem overlod jeg derfor til min mand.

Rosenglæde

Men det er pudsigt, som man kan udvikle sig også i haveregi. Nu har jeg ca 100 roser i haven, og dem klipper og gøder jeg helt efter gehør. Det sjove er, at det er næsten lige meget, hvad jeg gør ved dem, så blomstrer de hvert år overdådigt.

Rosenglæde

Jeg har dog erfaret, at gødning er vigtig, og det er vigtigt at have den rigtige jord, og har der stået roser før, skal jorden udskiftes. Midt på plænen lavede jeg, da vi kom til gården, et stort rundt bed ved flagstangen. Der blev plantet mørkerøde Ingrid Bergmann roser med lavendler rundt om som hæk. Roserne gik ud, og jeg skiftede dem flere gange. Jeg fandt ud af ved at tale med nogle af de gamle i området, at der tidligere havde været et bed med roser. Da jeg skiftede jorden, hjalp det.

Rosenglæde

Mit runde opsamlingsbed med roser i mange forskellige farver er anlagt, hvor der tidligere var et hønsehus på størrelse med et parcelhus. Det har været utroligt svært at plante i den jord på grund af mange sten. Det er dog lykkedes at grave stort og dybt nok til at kunne lave et hul med rosenjord til hver plante.

RosenglædeDet er utroligt, at et goldt og grimt område i dag er et smukt område med roser omkranset af bøgepur blot ved hårdt arbejde. Så er det så let at forvandle rosenskræk til rosenglæde.

Rosenglæde

Naturhistorie for begyndere

Naturhistorie for begyndere

Det er ikke let at forklare små børnebørn, at en jagthund også jager på egen hånd, hvis muligt. Man skal jo selv kunne forstå det for at kunne forklare det. Men for nogen tid siden blev jeg hidkaldt i haven af frustrede børnestemmer. De to mindste kaldte, den ældste fik fuglereden med ungerne fra den gamle uldne jagthund. Men de tre fugleunger havde ikke klaret at blive hevet ud af hækken af en stor hundemund.

Naturhistorie for begyndere

 

Børnebørnenes tanker om optrinet, moderen, der nu savnede fuglebørnene, som ikke kunne finde dem, væltede ud af af dem, og der blev snakket en del om hundens instinkter. Den ældste fik lukket sagen på en menneskelig måde, der blev gravet, skrevet, og pyntet.

Da de små kom igen i går, fandt vi under træet, hvor de havde begravet de tre fugleunger, ugleungernes efterladenskaber. Det har vist sig, at de også er lidt rodede i deres omgang med andre væsener. En muldvarp uden hoved og halvt pelset samt en intakt fugleunge. Flere klatter uglegylp, der kunne inspiceres, lå der også. Når man bor på landet er farmor også naturvejleder på overarbejde.

Naturhistorie for begyndere

Bede med mange blomster af samme slags

Bede med mange blomste af samme slagsI øjeblikket underbygger havens pragt min grundtanke i haven, nemlig at man har mange planter af samme slags i grupper. For mig er det det allersmukkeste, og det giver en fantastisk ro i haven.

Man kan indvende, at man så skal have en stor have, eller at det er dyrt at lave bede med mange planter. Men ikke efter min mening. I en mindre have kan man nøjes med færre forskellige bede, og man behøver ikke sætte alle planter på een gang. Jeg har dog gjort det en gang, da jeg lavede to lange bede med katteurter.

Bede med mange blomster af samme slagsDa jeg begyndte på denne have, var den en rodet bondegårdshave uden afgrænsninger. Og var der blå iris i et bed, så var der blå iris i alle bede. Efterhånden som de havde bredt sig, var de blevet delt til andre steder i haven.

Bede med mange blomster af samme slagsJeg startede med at samle alle iris eet sted. Et andet sted samlede jeg alle roser.  De har forskellig farve, men de mange katteurter samler bedet. Senere har jeg så flyttet om i haven, og her har oprydning været på sin plads. Det viste sig, at der blandt de blå iris var gule iris, der blot ikke blomstrede endnu. Det er rod i mine øjne.

Taknemmelighed

TaknemmelighedEn dag som i dag er jeg fyldt til bristepunktet af taknemmelighed. Jeg er i den grad så taknemmelig for, at jeg bor på denne fantastiske plet på jorden, hvor alt omkring mig er grønt, så langt øjet rækker. Hvor jeg en dag som idag kan hente størstedelen af aftensmaden lige udenfor døren, kartofler, salat, radiser, rucola, dild, asparges, jordbær., rabarber. Fasanen er fra fryseren, og også fra egen jord.

TaknemmelighedDet er et stort arbejde, det kommer ikke af sig selv. Men også arbejdet i haven er tilfredsstillende. Man kan oftest se, at man kommer nogen vegne. Og når man så lige stopper op og ser et bed fra en anden side end vanligt, så bliver man enten meget glad for synet,  eller man tænker, at her er der noget at rette op på. En have er meget givende på forskellige planer, og man bliver aldrig færdig.

Der arbejdes på overdådigheden

Der arbejdes på overdådighedenMin allerstørste overdådighed i haven er min Rosen Resli, som nu er 9 år gammel. Den har netop sat sin første blomst, og inden længe starter det for alvor, for der arbejdes på overdådigheden.

Der arbejdes på overdådighedenFor et par år siden døde de begge fuldstændigt ned om vinteren, og jeg var tæt på at grave begge planter op. Men min mand lod mig overtale til at give dem en chance. Jeg klippede den helt ned, og efter to uger kom der ganske små nye knopper i den tilsyneladende visne bund. Det var fantastisk. Jeg glæder mig hvert år til dens blomster. Den blomstrer uafbrudt til frosten sætter ind, og så dufter den lige så voldsomt, som den blomstrer.

Der arbejdes på overdådigheden

Der er andre roser i haven. Rosenreslien danner port til Farmors Rundkørsel, som er stien omkring mit runde opsamlingsbed. Det befinder sig midt i et kæmpe bøgepur. Opsamlingsbedet består af roser, som stod hist og her i haven, da vi kom, og roser, som jeg fået foræret. Uanset farve og højde kommer de herind, og bedet samles af katteurt.

Der arbejdes på overdådigheden